Tipster: Thomsen
Date: Mandag d. 24/08-2015, 20:30
Sport: Andre sportsgrene
Event: Granada - Eibar
League: Primera Division, Spanien
Bet: Uafgjort
Units: 3
Odds: 3.30
Chance assessment: 33%
Correct odds: 3.03
Betvalue: 109%
Bookmaker: 365
Result: TABT

To meget ligeværdige hold mødes i mandagens opgør i Primera Division. De to bundhold fra sidste sæson, Granada og Eibar, tørner sammen på Estadio Nuevo Los Cármenes, og det ligner et opgør, der meget vel kunne blive helt lige og ende uden vinder.

Begge mandskaber sluttede på 35 point i sidste sæson. Granada endte lige over stregen på baggrund af en bedre målscore end Eibar, og det så derfor ud til at sidstnævnte måtte en tur i den næstbedste række. Eibar blev dog reddet af Elche, der - grundet rod i økonomien - måtte se sig tvangsnedrykket af det spanske fodboldforbund til trods for at være endt som nr. 13, seks point over nedrykningsstregen. 
I denne sæson ligner de to klubber igen nogle af de åbenlyse nedrykningskandidater. Der mangler ganske enkelt kvalitet i trupperne, og sommerens transfervindue har ikke ligefrem ændret det store på dette. Der har været stor af- og tilgang i begge trupper, men på papiret ligner det ikke noget, der vil sætte en revolution igang hverken hos Granada eller Eibar.
I sidste sæson formåede Granada blot at vinde syv af holdets 38 ligakampe. Til gengæld nappede de intet mindre end 14 uafgjorte resultater, hvilket var det højeste antal i hele Primera Division. På hjemmebanen endte hele 10 af holdets 19 kampe i remis, og endnu engang var dette - med afstand - det højeste antal i ligaen. 
Det så ikke meget bedre ud hos Eibar, der blot kunne glæde sig over tre point i ni tilfælde. Hele 21 kampe blev tabt, mens man ni gange spillede uafgjort.
Begge de indbyrdes opgør mellem klubberne endte i øvrigt uafgjort med resultaterne 0-0 og 1-1.
Til aftenens kamp er hjemmeholdet uden den nye signing Lomban, der er hentet i Elche som forstærkning til defensiven. Han er i karantæne, og må derfor vente på sin debut. Herudover er flere spillere tvivlsomme; Musavu-King (forsvar), Fran Rico, Ruben Perez og Robert Ibanez (alle midtbane) må se tiden an. 
Også Eibar har en mand i straffeboksen; det drejer sig om den nye målmand Asier Riesgo, der er kommet til fra Osasuna. Han nåede grænsen for gule kort i den sidste kamp i sidste sæson, og må derfor sidde over. Herudover er forsvarsspilleren Castellano (fast mand i sidste sæson) og nyerhvervelsen Ander Gayosa på midtbanen ude med skader.
En sæsonåbner mellem to meget lige mandskaber, hvor begge trupper har gennemgået en stor forvandling henover sommeren. Det ligner aftenens sikreste X, og jeg napper gladeligt dette til et fint odds på 3,30. Havde forventet, at dette ville være en kende lavere, og finder fin værdi her. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30