Tipster: Thomsen
Date: Fredag d. 11/09-2015, 20:30
Sport: Andre sportsgrene
Event: Levante - Sevilla
League: Primera Division, Spanien
Bet: Benoit Tremoulinas - får gult kort
Units: 3
Odds: 5.75
Chance assessment: 20%
Correct odds: 5.00
Betvalue: 115%
Bookmaker: 365
Result: VUNDET

Levante og Sevilla er begge to ganske hårdt spillende mandskaber. Fredag aften mødes de i 3. runde af den spanske Primera Division, og chancerne for, at vi får en kamp med en del kort er bestemt til stede. Jeg er ude på et kortspil her, og det går på gæsternes venstre back, franskmanden Benoit Tremoulinas. Mest af alt, fordi oddset er så voldsomt. 

Sevilla tabte deres seneste kamp, da de havde besøg af Atletico Madrid. Simeones tropper kunne rejse hjem fra en ellers svær udebane med en 3-0-sejr i bagagen, og dermed fortsatte Sevillas ret triste sæsonstart. Her har de også spillet 0-0 imod Malaga, og tabt Super Cup'en til Barcelona. 
Fredagens gæster har i de to første kampe hevet godt med kort i land. Imod Malaga trak de fire gule og ét rødt kort, og i seneste kamp imod Madrid blev Sevilla-spillerne noteret i alt tre gange. Dermed fortsætter de deres kontante spil, hvilket også gjorde sig gældende i sidste sæson, hvor de henover sæsonen trak 117 gule og to røde kort. Kun Espanyol fik flere gule kort.
Levantes sæsonstart har budt på et 2-1-nederlag til Celta Vigo og senest 0-0 imod oprykkerne fra Las Palmas. Ligesom Sevilla har det ikke just været den mest opløftende start. Det har det heller ikke på kort-fronten, hvor de første kampe har kastet fem gule og ét rødt kort af sig. 
Jeg har fokus på Tremoulinas, der spiller sin 2. sæson i Sevilla. Sidste sæson fik han 18 kampe fra start for holdet, og i disse formåede han at trække gult kort hele fem gange. Altså gult kort i cirka 28% af alle kampe. Han spiller på venstre backen, som generelt er en ret udsat position ift. kort, og det har han bevist igennem flere sæsoner; inden skiftet til Sevilla fik han fire gule i 12 kampe for St. Etienne.
Aftenens dommer er den spanske Ignacio Villanueva, der i denne sæson har dømt én kamp. Det var opgøret mellem Granada og Eibar, hvor han havde det gule kort oppe syv gange, mens han gav én spiller marchordre. I sidste sæson dømte den kortglade spanier i alt 21 kampe, og i disse uddelte han 121 gule og 7 røde kort. 
Altså 5,76 gule og 0,33 røde pr. kamp. Ganske heftigt.
Indbyrdes er der ofte gang i den, når Levante og Sevilla mødes. Alene de sidste seks møder mellem klubberne i Primera Division har kastet 40 gule og to røde kort af sig. 
Bookmakerne har sat kortlinjerne (over/under) ret skarpt, så jeg vælger at satse direkte på en specifik spiller. 5,75 for kort til Tremoulinas er ganske enkelt for højt. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30