Tipster: Thomsen
Date: Søndag d. 13/09-2015, 20:45
Sport: Andre sportsgrene
Event: Inter - AC Milan
League: Serie A, Italien
Bet: Gary Medel - får gult kort
Units: 3
Odds: 2.50
Chance assessment: 45%
Correct odds: 2.22
Betvalue: 113%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Hadets kamp spilles i Milano søndag aften. Inter tager imod AC Milan i Derby della Madonnina, og der er lagt op til en intens og ond affære. Det store had mellem klubberne gør, at det er en oplagt kamp at kigge på kort-spil i - og det forstærkes blot af, at det er den famøse dommer Gianluca Rocchi, der passer fløjten søndag aften. Jeg har kig på kort til Inters midtbane-terrier Gary Medel. 

Chileneren, der huserer på Inters centrale midtbane, er hvad man roligt kan kalde for "et dumt svin". Den lille terrier var i sidste sæson en ganske hård hund for Serie A-mandskabet, hvor han i 34 kampe samlede 12 gule og ét rødt kort op. I denne sæson har han i de første to ligakampe hevet et enkelt gult til sig, mens han også er kommet i bogen i en ligegyldig træningskamp imod AEK Athen og en Copa America-kamp for Chile. Han er typen, der kaster sig ned i tacklinger, og i søndagens kamp bliver der formentlig en pæn del dueller på netop midtbanen, når to ærkerivaler mødes i en kamp, hvor der er mere end point på spil. 
Milano-derbyet er notorisk kendt for dets intensitet, få mål og mange dueller. Således har dommerne også været på overarbejde i de senere år, når de har skulle passe fløjten i disse møder. Alene i de seneste seks opgør mellem Inter og AC Milan er der langt 40 gule og 3 røde kort over disken; altså 6,66 gule og 0,5 røde i snit. 
Alt dette forstærkes blot af, at aftenens dommer er den vanvittige og meget kortglade Gianluca Rocchi. Italieneren var i sidste sæson mere end almindeligt gavmild, når det kom til at dele "ostemadder" ud. I 25 kampe langede han 128 gule og 19 røde kort over disken - et voldsomt snit på mere end fem gule og 0,76 røde pr. kamp. 
Senest de to hold mødtes i ligasammenhæng fik Medel kort efter blot 28 minutter. Og tilbage i august mødtes holdene i Trofeo TIM, hvor de spillede 45 minutters bold - og også her lykkedes det den gale chilener at skrabe et gult kort til sig. 
Odds 2,50 er ikke voldsomt, men kampens betydning, det had der er mellem klubberne, og den noget excentriske dommer gør, at jeg finder spillet interessant. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30