Spilforslag: Roma - Barcelona
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Onsdag d. 16/09-2015, 20:45 |
| Sport: | Andre sportsgrene |
| Event: | Roma - Barcelona |
| League: | Champions League, UEFA |
| Bet: | Alessandro Florenzi - får kort |
| Units: | 4 |
| Odds: | 4.50 |
| Chance assessment: | 25% |
| Correct odds: | 4.00 |
| Betvalue: | 113% |
| Bookmaker: | 365 |
| Result: | TABT |
Roma står overfor en svær opgave, når deres Champions League-sæson sparkes igang imod ingen andre end de forsvarende europæiske mestre fra Barcelona. Gæsterne kommer med den frygtede MSN-trio, bestående af Messi, Suaréz og Neymar, og det er svært at se romerne dæmme op for disse. Bagkæden vil blive sat under pres, og det kan kaste kort af sig. Jeg har kig på kort til højre back, Florenzi.
Florenzi spillede i sidste sæson 24 Serie A-kampe fra start, og det til trods, så fik han alligevel hevet hele ni gule kort til sig. Den 24-årige italiener er meget offensiv i sit spil, og scorer ganske pænt med mål hver sæson, og man kan nok godt argumentere for, at han er bedre fremad banen, end han er bagude. I dag står han overfor verdens vel nok bedste offensiv, og i netop hans side bliver det Neymar, der kommer til at husere. Den vævre brasilianer burde nok kunne sætte Alessandro Florenzi under pres, og give ham en stor opgave, når det spanske mandskab angriber.
Kampens dommer er Bjorn Kuipers. Den 42-årige, erfarne hollænder er okay gavmild med kort. Sidste sæson dømte han i alt 34 kampe, og i disse langede han 132 gule og 7 røde kort over disken. I Champions League-sammenhæng passede han fløjten i fire tilfælde og her blev der vist 20 gule og 3 røde kort.
Udover at den spanske offensiv er stærk, og Roma formentlig kommer under pres, så er den frygtede trio ikke just kendte for at blive stående på benene, hvis de ser deres snit til at smide sig og få et frispark. Spørgsmålet er om Kuipers kan stå for presset og skelne film fra reelle frispark?
Da de to hold mødtes i en træningskamp i august trak Barcelona sig sejrrigt ud af opgøret med 3-0. I det opgør spillede Alessandro Florenzi også overfor Neymar - og han fik naturligvis gult. Allerede efter 37 minutter var han noteret i dommerens bog.
Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30