Spilforslag: Palermo - Sassuolo
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Onsdag d. 23/09-2015, 20:45 |
| Sport: | Andre sportsgrene |
| Event: | Palermo - Sassuolo |
| League: | Serie A, Italien |
| Bet: | Oscar Hiljemark scorer |
| Units: | 5 |
| Odds: | 11.00 |
| Chance assessment: | 11% |
| Correct odds: | 9.09 |
| Betvalue: | 121% |
| Bookmaker: | 365 |
| Result: | TABT |
Fodbolden ruller i Serie A i midtugen, og onsdag skal Palermo, hjemme på Sicilien, i aktion imod Sassuolo. Hjemmeholdet har haft godt gang i målscoringerne i de seneste runder, hvor især holdets svenske midtbanespiller Oscar Hiljemark har gjort sig bemærket. Mål fra hans fod, eller pandebrask, giver odds 11,00 i onsdagens møde med et mandskab, der ofte har svært ved at holde buret rent - og det skal forsøges.
Hiljemark skiftede fra PSV Eindhoven til Palermo denne sommer, og indtil videre har opholdet i det italienske været én stor optur. Midtbanespilleren startede de to første kampe på bænken, da Udinese og Genoa blev besejret i sæsonens første to kampe. Han er dog efterhånden ved at bide sig godt og grundigt fast i startopstillingen, og imod Carpi - for 14 dage siden - fik han sin første kamp fra start. Han takkede træner Iachini for tilliden, og kvitterede med at score kampens første mål efter blot seks minutter. Den fine præstation sikrede svenskeren en plads i weekendens svære udekamp imod AC Milan, og selvom sicilianerne tabte opgøret 3-2, så er det en kamp Hiljemark kommer til at huske meget længe. Han nettede nemlig begge udeholdets mål og bragte dermed sig selv op på tre Serie A-mål... til trods for kun at have spillet 195 minutter for den nye klub.
Den 23-årige svensker har aldrig været nogen stor målsluger. I PSV scorede han kun to mål i 30 kampe fra start, og i Elfsborg spillede han omkring 50 kampe og nettede kun fem gange. Man skal dog ikke underkende en spiller med selvtillid, og dét det gør ved en sådan. Desuden er forventningerne store til ham i det italienske, hvor han har fået en ret offensiv rolle - og i øvrigt er udstyret med trøje nr. 10.
Onsdagens modstander fra Sassuolo har fået en fin start på sæsonen, og ligger inden denne runde ét point foran Palermo. Holdet er ubesejret i de første fire kampe, men har blot holdt clean sheet en enkelt gang; imod ordinære Bologna. Gæsternes defensiv er - mildt sagt - ikke god. I de seneste 30 ligakampe, de har spillet, er det blot blevet til tre clean sheets, og i de seneste to kampe, imod Atalanta og Roma, har de lukket to mål ind i hver.
Da de to hold mødtes på Stadio Renzo Barbera i Palermo i sidste sæson blev Sassuolo sendt hjem med et 2-1-nederlag i bagagen.
888sport.dk har lagt sig rigtigt pænt på spillet på Oscar Hiljemark som målscorer. Med odds 11,00 er de milevidt foran de øvrige aktører på markedet, hvor Bet365 i skrivende stund er ude med odds 6,00 mens Betfair Sportsbook er helt nede i latterlige 3,30.
Begge odds er for lave, mens 888's er for højt. Jeg ender med en vurdering på 10-11% for dette spil, og vi har dermed fint med værdi hos denne bookmaker.
Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30