Tipster: Thomsen
Date: Lørdag d. 10/10-2015, 10:30
Sport: Andre sportsgrene
Event: Sydney - Melbourne City
League: A-League, Australien
Bet: Alex Brosque scorer
Units: 3
Odds: 3.40
Chance assessment: 33%
Correct odds: 3.03
Betvalue: 112%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Både Sydney og Melbourne City har set forandringer henover pausen, og det skal blive interessant at se, hvor de befinder sig spillemæssigt i forhold til sidste sæson. Her var det Sydney, der havde bukserne på - men hvordan klarer de sig uden bomberen Janko?

Der er kommet ny skyts i hjemmeholdets angreb, men jeg tror på mål fra en god gammel kending, når de to store australske klubber mødes lørdag formiddag. 
Alex Brosque er en rigtig Sydney-dreng. Inden sidste sæson vendte han hjem efter et ophold i Japan og Mellemøsten, og han gled direkte ind på et meget succesfuldt Sydney-mandskab. I angrebet dannede han en god duo med Marc Janko, og selvom det var østrigeren, der stjal billedet med sine mange scoringer, så spillede Brosque en rigtig solid sæson. Han brugte den første halvdel af sæsonen på lige at falde til for alvor, og i den sidste var han ganske enkelt 'on fire'. Brosque nettede i alt 9 gange i de 27 kampe, han spillede, og intet mindre end en syv af disse mål faldt i sæsonens sidste to måneder.
Han har altid været en målfarlig herre, uanset om han har spillet i A-League, J-League eller den arabiske Gulf League. Siden sæsonen 2008/2009 er han noteret for 54 mål i 184 kampe. 
Sydney har hentet den slovakiske offensivspiller Filip Holosko i tyrkisk fodbold, og han er udset til at udfylde hullet efter Janko. Han er dog en lidt anden type, og noget mere alsidig end den store, og noget stationære østriger. Han forventes at danne angreb med Brosque og Smeltz, og deres samspil skal blive interessant at følge. Også Milos Ninkovic, der har en fortid i bl.a. Dynamo Kiev og franske Evian er hentet ind. 
Melbourne City havde store ambitioner inden sidste sæson, hvor de bl.a. hentede David Villa på en gæstekontrakt. Opholdet i Australien blev dog aldrig en bragende succes for spanieren, der hurtigt rejste til den amerikanske MLS. Citys sæson var også på det jævne, og de havde svært ved at levere stabile resultater. De fik sig dog lige præcis sikret en plads i slutspillet, som endte i semifinalerne, hvor bysbørnene fra Melbourne Victory slagtede dem 3-0. 
City har hentet spændende nye spillere i transfervinduet. Bl.a. er den tidligere danske landsholdsmålmand Thomas Sørensen nu at finde i truppen, hvor han er gledet direkte ind på holdet, og har fået nr. 1. Men danskeren runder snart de 40 år. Hvad er hans niveau nu? Ind er også kommet Corey Gameiro, der i sidste sæson spillede i Sydney, men var skadet det meste af sæsonen. I angrebet er der også tilført eksotisk krydderi i form af uruguayaneren Bruno Fornaroli. 
Til lørdagens kamp må især Melbourne undvære spillere. Følgende er ikke tilgængelige:
Aaron Hughes (landshold), Ivan Franjic (skadet), Corey Gameiro (skadet), Harry Novillo (skadet), James Brown (skadet), Ben Garuccio (skadet), Stefan Mauk (landshold) og Marc Marino (skadet). Værst er det dog, at midtbanestjernen - og sidste års topscorer - Aaron Mooy har været med landsholdet, og han starter ude i dagens kamp. Kæmpe tab på midtbanen. 
Hos hjemmeholdet er kun Andrew Hoole (landshold), Christopher Naumoff (landshold) og Ali Abbas (skadet) utilgængelige. 
Sydney skal ud og levere fra dag ét, og forsøge, at forbedre sidste sæsons placering som 2'er i både den regulære sæson og i slutspillet. Uden Marc Janko skal de øvrige offensivspillere have fundet målene frem, og med Brosque's erfaring og beviste målnæse, så er han et fint bud på en målscorer her. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30