Tipster: Thomsen
Date: Lørdag d. 17/10-2015, 15:30
Sport: Andre sportsgrene
Event: Augsburg - Darmstadt
League: 1. Bundesliga, Tyskland
Bet: Marcel Heller scorer
Units: 3
Odds: 7.50
Chance assessment: 15%
Correct odds: 6.67
Betvalue: 113%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Oprykkerne fra Darmstadt har haft en ganske godkendt start på sæsonen, og har fået skrabet pænt med point til sig - og drillet gode modstandere. Lørdag skal de op imod sidste sæsons overraskelse fra Augsburg, men værterne har ikke imponeret hidtil, og måske kan Darmstadt igen stikke en kæp i hjulet på favoritterne?

10 point i otte kampe er status for Darmstadt indtil nu, og den høst må siges at være rigtigt pæn. I løbet af de første kampe har oprykkerklubben bl.a. mødt både Dortmund, Bayern, Werder Bremen, Schalke og Leverkusen, og har alligevel hevet point i hus. Uafgjort imod både Schalke og Dortmund og udesejr over Leverkusen er nogle af de skalpe den lille klub har taget på nuværende tidspunkt. Darmstadt er ikke et hold, der skal undervurderes. 
En af lyspunkterne på holdet har været kantspilleren Marcel Heller, der indtil nu har tegnet sig for fire klubbens 10 mål siden oprykningen. Udover at være blevet dobbelt målscorer i sæsonåbneren imod Hannover, hvor man fik 2-2 i hus, så har han også meldt sig som målscorer i de seneste to kampe, hvor han bragte holdet på 1-0 i udekampen imod Dortmund, og senest da han reducerede til 2-1 i hjemmekampen imod Mainz. Udover de fire ligamål, så kom han også på tavlen i pokalkampen imod Erndtebrück i starten af sæsonen. 
Augsburg er gjort til store favoritter, og de har da også - på papiret - et bedre hold end Darmstadt. Men indtil nu har de ikke formået at leve op til sidste sæsons flotte resultater, hvor de sikrede en 5.-plads i den stærkt besatte topstrid i 1. Bundesliga. 
Indtil nu er der blot hevet fem point i hus i sæsonens første otte kampe, og det er kun blevet til en enkelt sejr. I de seneste kampe er det blevet til et 4-2-nederlag til M'gladbach, 1-3 hjemme til Hoffenheim og senest 1-1 imod Leverkusen. Kun én gang i sæsonen er der holdt clean sheet, og i alt 13 gange er målmand Marwin Hitz blevet passeret. 
Kampens resultat er åbent, og svært at spå om, men dette spil binder sig heller ikke til sejr til Darmstadt; blot at de kommer på tavlen, hvilket der bør være rigtigt gode muligheder for. Og i den sammenhæng ligner Marcel Heller et rigtigt solidt bud. 
Bookmakerne er ude med høje odds på dette udfald, og pt. ligger Unibet og 888 højest med odds 7,50. 
15% chance for mål fra Heller giver en pæn betvalue, og det ligner umiddelbart et rigtigt solidt spil. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30