Tipster: Thomsen
Date: Søndag d. 01/11-2015, 12:00
Sport: Andre sportsgrene
Event: Eibar - Rayo Vallecano
League: Primera Division, Spanien
Bet: Borja Bastón - scorer i kampen
Units: 4
Odds: 3.20
Chance assessment: 35%
Correct odds: 2.86
Betvalue: 112%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Eibar har samlet 13 point sammen for de første ni kampe i Primera Division, hvilket inden søndagens opgør er nok til en 8.-plads. En sejr over Vallecano vil sende dem op på en flot - og overraskende - placering som nr. seks, og skal den mission lykkes, så vil de endnu engang være afhængige af den skarpe angriber Borja Bastón. 

Bastón har været den helt store spiller for Eibar i denne sæson, hvor han har tegnet sig for halvdelen af alle mål, som den lille klub har formået at score. Seks scoringer er det blevet til, og alle disse er sat ind inden for de seneste fem uger. Han er kommet på tavlen i hver eneste af de seneste fem kampe, han har spillet for Eibar. Senest chokstartede han, da han bragte klubben foran i den svære udekamp på Camp Nou imod Barcelona, og inden da var han også manden med målet, da det blev til 1-1 hjemme imod Sevilla. I fire af de seneste fem kampe, har han ligeledes været manden bag det først scorede mål. 
Søndagens modstander fra Vallecano er ikke en voldsomt skræmmende modstander. Holdet har blot vundet tre af de første ni ligakampe, og med 17 scorede mål imod, har de næsten lukket to scoringer ind pr. kamp. På udebane står de noteret for tre nederlag i fire kampe, og hele 11 af deres 17 indkasserede mål er faldet her.
Hjemmeholdets form har igennem sæsonen været solid, og kun mastodonterne fra Barcelona og Atlético Madrid har formået at besejre den lille baskiske klub. De fine præstationer har spækket mandskabet med selvtillid, og hjemme på Estadio Municipal de Ipurúa bør de have udmærkede chancer for at føje endnu et godt resultat til rækken. 
Borja Bastón er umådeligt vigtig i disse bestræbelser, og intet er mere farligt end en angriber, der bobler af selvtillid. Det siger sig selv, at hans scoringsstime må stoppe på et tidspunkt, men oddsene i søndagens opgør er simpelthen for fine til, at spil på ham ikke skal forsøges. 
Det meste af markedet har placeret sig under 3,00 for et anytime mål af den brandvarme angriber, men hos Bet365 er man oppe i 3,20. Ligeledes er oddset for, at han tegner sig for kampens første mål også prissat højt, og det får også et lille ryk herfra.
Borja Bastón - scorer i kampen @ 3,20 (4 units)
Borja Bastón - 1. målscorer @ 7,50 (2 units)

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30