Spilforslag: Real Madrid - Barcelona
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Lørdag d. 21/11-2015, 18:15 |
| Sport: | Andre sportsgrene |
| Event: | Real Madrid - Barcelona |
| League: | Primera Division, Spanien |
| Bet: | Real Madrid vinder & Begge hold scorer |
| Units: | 3 |
| Odds: | 4.00 |
| Chance assessment: | 27% |
| Correct odds: | 3.70 |
| Betvalue: | 108% |
| Bookmaker: | 365 |
| Result: | TABT |
Et kæmpe opgør skal spilles lørdag aften, når de to spanske giganter, Real Madrid og FC Barcelona, mødes i sæsonens første El Clásico. De to mandskaber har, helt som ventet, sat sig på de to øverste placeringer i Primera Division, hvor kun tre point skiller klubberne efter 11 runder. Der er lagt op til et brag af en kamp på Santiago Bernabeu - og traditionen tro forventer jeg underholdning her.
Madrid har, inden lørdagens møde, tre point op til rivalerne fra Barcelona, og har altså her en fremragende mulighed for at lukke hullet. Madrilenerne snublede i den sidste kamp inden landskampspausen, hvor det blev til et 3-2-nederlag ude imod Sevilla, og har derfor ikke plads eller råd til flere pointtab.
Hjemmebanefordelen er da også én af grundene til dette bet, for Madrid er fantastiske på Bernabeu, hvor de ikke har tabt en La Liga-kamp siden september 2014. Siden da har den stået på 19 sejre og 3 uafgjorte i de efterfølgende 22 opgør. I sidste sæson gjorde de da også kort proces, da Barcelona var på besøg her. Catalanerne blev sendt hjem med et svidende 3-1-nederlag i bagagen.
Barca kommer til hovedstaden med fire sejre i træk i ligaen, og må siges at være godt kørende til trods for, at superstjernen Messi ikke har været kampdygtig længe, og først i aftenens kamp forventes tilbage i startopstillingen. Neymar og Suaréz har trukket læsset, og i ligasammenhæng har de delt de seneste 17 scoringer imellem sig. Barcelona har dog ikke været 100% overbevisende hele vejen, og på udebane har de tabt to af fem kampe, bl.a. 4-1 til Celta Vigo og 2-1 til Sevilla.
Real Madrid forventes at kunne stille med det stærkest mulige hold til aftenens kamp, mens man i Barcelona-lejren næppe får hverken Douglas eller Rafinha i aktion, mens Rakitic er yderst tvivlsom.
Det er gerne voldsomt underholdende, når de to spanske giganter tørner sammen. De seneste 18 møder (alle turneringer) mellem klubberne har budt på scoringer i begge ender. Sidst dette ikke skete var i april 2011. Ligeledes har 16 af disse 18 opgør budt på mindst tre scoringer, og vi har i perioden set 6 Madrid-sejre, 7 Barcelona-sejre og 5 uafgjorte resultater. Det er så lige, som det næsten kan være.
I aften tipper jeg Madrid til at tage de tre point. Hjemmebanefordelen vejer tungt i opgøret, ligesom at det - Messi tilbage eller ej - trækker ned, at han ikke er i den superform, han plejer at være i, når giganterne mødes.
Det kan undre, at jeg ikke bare tager den rene sejr til 2,50 men de to holds offensive styrker, samt historik, taget i betragtning, så kunne jeg ikke forestille mig, at Barcelona forlader Bernabeu uden at komme på tavlen i aften.
2-1, 3-1 eller 3-2 til Real Madrid virker alle som oplagte resultater her, og til odds 4,00 får det et skud for tre units. Det øvrige marked har placeret sig mere eller mindre fast på et odds på 3,75 for samme spil.
Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30