|
Tipster:
|
Thomsen
|
|
Date:
|
Søndag d.
06/12-2015, 13:30
|
|
Sport:
|
Andre sportsgrene
|
|
Event:
|
Esbjerg - SønderjyskE
|
|
League:
|
Superligaen, Danmark
|
|
Bet:
|
Johan Absalonsen - scorer i kampen
|
|
Units:
|
5
|
|
Odds:
|
4.20
|
|
Chance assessment:
|
28%
|
|
Correct odds:
|
3.57
|
|
Betvalue:
|
118%
|
|
Bookmaker:
|
365
|
|
Result:
|
TABT
|
SønderjyskE har hentet seks point i de seneste to kampe, og søndag skal de på efterårets sidste opgave, når de gæster Blue Water Arena i Esbjerg. Hjemmeholdet har haft det ualmindeligt svært defensivt den seneste tid, og pointhøsten har heller ikke været i top. Esbjergenserne kommer til at overvintre helt i bunden af tabellen - og SønderjyskE kan, med den nuværende form, gøre tingene endnu sværere for Nicki Bille og co. Ikke mindst pga. brandvarme Johan Absalonsen, der har fundet sin anden ungdom i denne sæson, hvor han er noteret for intet mindre end ni scoringer på kun 16 kampe. Scoring fra hans fod fås lige nu til odds 4,20. Et odds jeg ikke forventer vil stige i løbet af ugen, og derfor stikker jeg tidligt ud.
Absalonsen befinder sig fremragende i SønderjyskE, hvor han i den seneste tid har fået lov at spille med helt fremme. Den plads har han takket for ved at score ni gange i de 16 kampe, han har spillet for klubben henover efteråret. Det er ét mål mere, end han har scoret i de 67 kampe for sønderjyderne, hvilket fortæller alt om den form han er i i disse dage. Alene i de seneste syv ligakampe er han noteret for syv mål, og i de de seneste to opgør, hvor Hobro og FC Nordsjælland er blevet besejret, er han blevet dobbelt målscorer.
Arbejdsvilkårerne bør blive gode i søndagens kamp, når modstanderen er Esbjerg. Vestjyderne har langt fra imponeret i denne sæson, og defensiven har mildest talt været elendig. Holdet har ikke holdt ét eneste clean sheet siden man i slutningen af august spillede 0-0 imod AGF... hvilket samtidig også var det eneste af slagsen i hele sæsonen. I de øvrige 16 kampe, er man blevet passeret. Alene i de sidste fem ligakampe har Dúbravka måtte hente bolden ud af nettet 16 (!) gange; et snit på 3,2 mål imod hver eneste kamp,
Der mangler ganske enkelt klasse på Esbjerg-mandskabet, hvor bagkæden, der bl.a. indeholder en skidt spillende Michael Jakobsen, en rystende ringe Almebäck og en ordinær Lucena slet ikke har fundet melodien. Det havde de heller ikke i starten af sæsonen, hvor SønderjyskE senest gæstede Blue Water Arena. Ved den lejlighed vandt sønderjyderne med intet mindre end 4-0 - i en kamp, som blev åbnet på mål af ingen ringere end Johan Absalonsen.
Et sejlende hjemmehold imod et - til tider - rigtigt godt spillende gæstende mandskab bør betyde, at Esbjerg heller ikke denne gang holder buret rent. I øjeblikket er absolut bedste bud på en målscorer Absalonsen, og det undrer mig en smule, at 888 og Unibet har valgt at placere sig så højt på mål fra offensivspilleren. Bet365 og Danske Spil er også tidligt ude med odds, men de har været noget mere realistiske, og har lagt sig på henholdsvis 3,75 og 2,65. Sidstnævnte dog alt for lavt.
Til den pris, kan jeg ikke undgå at skulle ret tungt ud på spillet her. Jeg forventer, at oddset vil dykke en del, jo tættere vi kommer på kickoff.
Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30