Spilforslag: Sydney FC - Newcastle Jets
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Fredag d. 04/12-2015, 09:40 |
| Sport: | Andre sportsgrene |
| Event: | Sydney FC - Newcastle Jets |
| League: | A-League, Australien |
| Bet: | Under 2,5 mål |
| Units: | 3 |
| Odds: | 2.06 |
| Chance assessment: | 52% |
| Correct odds: | 1.92 |
| Betvalue: | 107% |
| Bookmaker: | 365 |
| Result: | VUNDET |
Kedeligt, letlæseligt og ineffektivt. Sådan kan Sydney FCs spil i denne sæson bedst af alt betegnes. Hvor holdet i sidste sæson var garant for sublim underholdning og masser af mål, så er man gået fuldstændigt i den anden grøft i første tredjedel af denne. Fredag formiddag skal holdet, på Allianz Stadium, op imod Newcastle Jets, og det lugter ikke ligefrem af en kamp med stor underholdning.
Siden østrigeren Marc Janko sagde farvel inden denne sæson har Sydneys angreb ikke for alvor været det samme. Konstellationen med Alex Brosque, Shane Smeltz og den nye mand, Filip Holosko, har ikke fungeret optimalt, og det har vist sig i både spil, mål og point.
Efter otte runder af en liga, der som udgangspunkt er meget målrig, har Sydney blot nettet otte gange, hvilket blot toppes af de to bundhold, Perth og Adelaide, der hver er noteret for syv scoringer. Til gengæld har Sydney så også ligaens bedste defensiv, og det har betydet sølle seks indkasserede mål - men dermed også et hav af, rent ud sagt, røvsyge kampe. Seks af otte kampe er gået under linjen 2,5 mål, og alene inden for de sidste fire runder, har Graham Arnolds mandskab spillet tre kampe 0-0. For sæsonen snitter Sydney 1,75 mål i snit i deres kampe, hvilket er det absolut laveste i ligaen.
Heller ikke Newcastle Jets har for alvor fået gang i målmaskinen i denne sæson, omend de faktisk spiller noget ganske fint fodbold. De er, inden denne runde, blot et point efter Sydney, og kan med en sejr rykke op på 4.-pladsen.
Jets har nettet ni gange i sæsonen, og lukket syv mål ind i den anden ende. Dermed har de ligaens næstlaveste scoringssnit pr. kamp, med kun 2,13 kasser pr. kamp. Serberen Milos Trifunovic har været holdets eneste reelle offensive trussel, og Sydney bør, med deres stærke bagkæde in mente, kunne lukke ned for angriberen, der har scoret knap 50% af alle Jets' mål i sæsonen.
Det er anden gang, at de to hold mødes i denne sæson. I midten af oktober mødtes de to mandskaber på Hunter Stadium i Newcastle, og her måtte vi helt frem til kampens 89. minut for at få mål, da Alex Brosque sikrede Sydney en noget ufortjent 1-0-sejr. Det er ikke første gang, at de to hold har mødtes uden at være i allerhøjeste gear; af de seneste syv indbyrdes opgør er de seks gået under linjen 2,5 mål.
Med det spil Sydney præsterer i øjeblikket, så sætter man sig ikke til rette foran skærmen med en forventning om underholdning. I dag skal en tandløs offensiv op imod et fint kørende gæstende mandskab, og der er ikke noget, der taler for målfest.
Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30