|
Tipster:
|
Thomsen
|
|
Date:
|
Lørdag d.
05/12-2015, 09:30
|
|
Sport:
|
Andre sportsgrene
|
|
Event:
|
Western Sydney - Brisbane Roar
|
|
League:
|
A-League, Australien
|
|
Bet:
|
Mitch Nichols - scorer i kampen
|
|
Units:
|
3
|
|
Odds:
|
4.70
|
|
Chance assessment:
|
23%
|
|
Correct odds:
|
4.35
|
|
Betvalue:
|
108%
|
|
Bookmaker:
|
365
|
|
Result:
|
VUNDET
|
To af de absolut mest formstærke i A-League mødes lørdag formiddag i et sandt topbrag. Det er nr. 2 imod nr. 3 der støder sammen på Pirtek Stadium, og det kunne meget vel gå hen og blive en underholdende affære. Da de mødtes tidligere på sæsonen fik vi fire mål i opgøret, og med de to holds spillestil, og offensive kvaliteter, ligner det igen en kamp, der kan blive interessant at følge. Hos hjemmeholdet er især én mand formstærk, og mål fra hans fod belønnes med 4,70 for i denne weekend. Det er tilpas højt til, at der skal et spil ud.
Mitch Nichols har været lidt af en oplevelse for Western Sydney i de første otte runder. Den offensive midtbanespiller skiftede inden sæsonen til klubben fra Perth Glory, hvor han kun fik 14 kampe i sidste sæson. Han er gledet direkte ind på mandskabet hos den nye arbejdsgiver, og det har været med stor succes. Indtil nu har han, til trods for en placering på midtbanen, fundet frem til målet i halvdelen af alle kampe. Fire scoringer i otte kampe er status hidtil, og dermed er han måske på vej til at slå sin rekord for flest mål på en sæson i A-League. I 2011/2012 nettede han 10 gange i 24 kampe, da han dengang tørnede ud for lørdagens modstander, Brisbane Roar. Til trods for sin fortid hos Brisbane, så har han ingenting i klemme her; det viste han, da han i sæsonens første møde mellem klubberne blev Western Sydneys eneste målscorer i 3-1-nederlaget. Udover den kasse, så har han i de seneste fire ligakampe fundet vej til nettet i de tre.
Meget vand er løbet under broen siden det opgør, som blev spillet i runde 1. Western Sydney startede sæsonen rigtigt skidt med kun ét point i de første tre runder, men har siden da fundet melodien i stor stil. Således er de efterfølgende fem kampe alle vundet, og lørdagens værter har dermed indhentet konkurrenterne, og er inden denne runde på 2.-pladsen i A-League. En klar fremgang i forhold til sidste sæson, hvor klubben sejlede og endte næstsidst i den regulære sæson. Her samlede man sølle 18 point op i 27 kampe. Til sammenligning er der nu sat 16 point ind på kontoen for 8 kampe i denne sæson.
Brisbane Roar er ét point efter Western Sydney inden mødet på Pirtek Stadium lørdag. Også de har vist stor fremgang i forhold til sidste sæson, og den tidligere A-League mastodont er nu tilbage i toppen, hvor de hører hjemme. Pointhøsten har været rigtig fin i de første otte runder, hvor blot en enkelt kamp er tabt, men endnu vigtigere er det næsten, at spillet også har fulgt med. Brisbane spiller noget af det mest underholdende fodbold i ligaen, hvor de har stor fokus på offensiven, og det har givet et hav af seværdige opgør i denne sæson. Det har dog også betydet, at modstanderne har scoret på dem i fem ud af otte kampe.
Jeg tør ikke spå en vinder i lørdagens topopgør, men jeg tør næsten garantere, at det ikke bliver kedeligt. De to hold spiller god bold, har gode offensiver, og jagter begge Melbourne Victory, der helt efter bogen har sat sig på 1.-pladsen. I en kamp som denne kan vi igen komme til at se Mitch Nichols tage ansvar offensivt, hvor han fra sin frie rolle bag angrebet lurer på at score sæsonmål nr. 5, og mål nr. 4 i de seneste fem kampe.
4,70 er et flot odds, som nok også er sat en smule for højt. Hos Bet365 får vi eksempelvis kun 4,33 og forskellen er nok til at give en rigtig pæn værdi.
Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30