Tipster: Thomsen
Date: Lørdag d. 05/12-2015, 20:00
Sport: Andre sportsgrene
Event: Ajaccio - Nantes
League: Ligue 1, Frankrig
Bet: Jacques Zoua - scorer i kampen
Units: 2
Odds: 6.00
Chance assessment: 18%
Correct odds: 5.56
Betvalue: 108%
Bookmaker: 365
Result: ANNULLERET

Ajaccio er oprykkere i den bedste franske række, og er naturligvis undertippede i langt de fleste kampe. I lørdagens opgør imod Nantes er de smalle favoritter, hvilket bl.a. skyldes, at holdets nuværende form er ganske nydelig. Mandskabet er ubesejret i seks kampe i træk, og i denne periode har de tilmed samlet fem sejre op. Senest blev det til 2-0 ude over Montpellier, og i den kamp spillede den 24-årige offensivspiller Jacques Zoua en hovedrolle. 

Zoua startede målscoringen, da Ajaccio gæstede Montpellier, og det var sæsonens tredje kasse fra den afrikanske angriber, der i sommerpausen skiftede til det franske fra Hamburg SV, hvor han aldrig for alvor slog til. Efter lidt tilpasning i Ajaccio er han begyndt at finde melodien, og indtil nu har han 13 kampe på CV'et for sin nye klub i denne sæson. Formen er for alvor begyndt at vise sig på det seneste, hvor alle tre sæsonscoringer er faldet indenfor de seneste fire kampe. 
Nantes er generelt et hold, der er lidt svær at blive klog på. De svinger ofte i præstationerne, men ét sted er de dog ret konsekvente; i de dårlige resultater på udebane. Udover at holdet, overordnet set, er uden sejr i fire kampe i træk, så er de afsindigt dårlige, når de forlader vante rammer. Således er det kun lykkedes holdet at vinde fire af de 20 udekampe, de har spillet det seneste år, hvoraf 12 er tabt og fire er endt i pointdeling. 
Det skal dog siges, at Nantes har en udmærket defensiv, og generelt ikke lukker voldsomt mange mål ind. Det spiller selvfølgelig ind, omend der er scoret på dem i fire af de seneste seks ligakampe. 
Zoua fik chancen fra straffesparkspletten imod Bastia, og kunne også komme i spil til dette igen lørdag, såfremt Ajaccio skulle tildeles et forsøg herfra. Herudover taler hans - og klubbens - form for sig selv, og de bør have muligheder i hjemmekampen imod et ustabilt gæstende mandskab. 
Bet365 er helt nede i 3,75 for dette spil, mens resten af markedet også har placeret sig væsentligt under de 6,00 som vi her får kastet i hovedet. Af respekt for Nantes defensiv, så bliver indsatsen dog ikke så høj, som den ville have været imod mange andre modstandere i dette spot. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30