Tipster: Thomsen
Date: Søndag d. 06/12-2015, 16:00
Sport: Andre sportsgrene
Event: Villarreal - Rayo Vallecano
League: Primera Division, Spanien
Bet: Javi Guerra - scorer i kampen
Units: 3
Odds: 4.80
Chance assessment: 23%
Correct odds: 4.35
Betvalue: 110%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Villarreal er massive favoritter i dagens hjemmekamp imod Rayo Vallecano, og det er med rette. Værterne er et bedre hold, spiller for spiller, men den nuværende form er ikke prangende, og defensivt har de på ingen måde imponeret i sæsonen. Det giver grobund for at tro på, at det gæstende mandskab kan komme på tavlen, og her er den brandvarme angriber Javi Guerra klart bedste bud. 

Guerra har med sine otte mål i sæsonen stået for langt de fleste af alle holdets scoringer. Vallecano har nettet 14 gange i 13 kampe, og af disse har den skarpe angriber altså noteret sig for 57%. De otte mål er fordelt over seks kampe, og set i lyset af, at han blot har været i aktion 11 gange, så er det et flot, flot snit. Hidtil har han noteret sig for mål imod så stærke modstandere som Barcelona og Sevilla, mens han er blevet dobbelt målscorer imod både Granada og Espanyol. Medregnet slutningen af sidste sæson, hvor han tørnede ud for Malaga, så er han oppe på 12 scoringer i de seneste 15 kampe i Primera Division. 
Villarreals form er ikke voldsomt imponerende. I øjeblikket jonglerer de med både den hjemlige turnering, Europa League og Copa del Rey, og det kan ses på resultaterne. Holdets eneste sejr i de seneste fem kampe er kommet imod Rapid Wien på den europæiske scene, mens de i midtugen måtte se sig besejret med 3-2 af lavererangerende Huesca i pokalturneringen. I ligasammenhæng har de blot vundet én af de seneste syv kampe. 
Defensiven er, målt på clean sheets, blandt de dårligste i ligaen. Kun tre gange har de hidtil forladt banen i Primera Division uden at indkassere mindst et mål. Sidst dette lykkedes var i oktober imod bundholdet Las Palmas i en 0-0-kamp. 
Hos værterne er højreback Mario Gaspar ude, mens også Adrián, Bonera og Baptistao ser til fra tribunen. Gæsterne ser bort fra karantæneramte Trashorras, mens Razvan Rat og Tono er skadede.
Villarreal er favoritter til at tage sejren, men hvorvidt det kan lykkes dem at holde målet rent er mere tvivlsomt. Sker det ikke, så er Javi Guerra et fremragende bud på en målscorer for Vallecano - og det til en fin pris. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30