Tipster: Thomsen
Date: Søndag d. 06/12-2015, 15:30
Sport: Andre sportsgrene
Event: Stuttgart - Werder Bremen
League: 1. Bundesliga, Tyskland
Bet: Daniel Didavi - scorer i kampen
Units: 4
Odds: 3.75
Chance assessment: 30%
Correct odds: 3.33
Betvalue: 113%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Stuttgart og Werder Bremen er både defensivt og pointmæssigt blandt de allerdårligste i Bundesligaen i denne sæson. Målene er pisket ind om ørerne på de to holds målmænd, og af samme grund kan man have forventning til, at det går hen og bliver underholdende, når mandskaberne tørner sammen på Mercedes-Benz-Arena søndag eftermiddag. Hjemmeholdet mangler holdets bedste angriber, Ginczek, og man skal nok se andre steder hen for at finde målene. Jeg har blik på Daniel Didavi, der efter alt at dømme kommer til at ligge i 10'er-rollen. 

Didavi fik så småt noget, der kunne minde om et lille gennembrud for klubben i sidste sæson. Offensivspilleren, der har spillet hele sin seniorkarriere for Stuttgart, fik her 11 kampe (9 fra start) og kvitterede for tilliden med fire scoringer. I denne sæson har han været fast mand, og har i 13 kampe fra start nettet fem gange. Dermed er han klubbens topscorer. I sidste runde var han også manden med målet, da Stuttgart tabte 4-1 på Signal-Iduna-Park i Dortmund. 
Werder Bremen kommer til Stuttgart med to store nederlag i bagagen. For 14 dage siden blev mandskabet fuldstændigt lemlæstet af Wolfsburg, der sendte Werder hjem med et nederlag på 6-0 i bagagen. Genrejsningen udeblev, da holdet i sidste runde løb på banen, hjemme imod HSV, og her måtte se sig slået med 3-1 efter endnu en sørgelig præstation. Dermed er Bremerne nu oppe på at have indkasseret 28 mål i 14 kampe, hvilket kun overgåes af dagens modstander fra Stuttgart, der hele 35 gange har hentet bolden ud af eget net. Når det kommer til clean sheets, så har Werder dog ikke præsteret ét eneste i hele sæsonen - som det eneste hold i ligaen. 
Stuttgart har scoret i 11 af deres 14 kampe, og har - til trods for en hæslig sæson - hentet seks point på hjemmebane. Hvis de skal ind i overlevelseskampen, så skal de ganske enkelt have point imod et hold som Werder Bremen. 
Da de to hold mødtes på Mercedes-Benz-Arena i sidste sæson vandt Stuttgart kampen med 3-2. Det var femte hjemmekamp i træk, imod Bremen, at Stuttgart kom på tavlen, og med gæsternes nuværende defensive form, så bør den statistik udbygges søndag. 
Didavi er et solidt bud på en målscorer. Hjemmeholdet stiller formentlig med 19-årige Timo Werner i front, men med tre mål i 13 kampe ligner han endnu ikke en reel bomber. Mit bud er, at målene skal komme fra næste kæde, hvor Didavi, Kostic og Rupp har hjemme. 
3,75 er markedets højeste odds. Resten af de licenserede bookmakers opererer med odds fra 2,60 til 3,25. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30