Tipster: Thomsen
Date: Søndag d. 06/12-2015, 20:45
Sport: Andre sportsgrene
Event: Carpi - AC Milan
League: Serie A, Italien
Bet: Giacomo Bonaventura - scorer i kampen
Units: 3
Odds: 5.10
Chance assessment: 21%
Correct odds: 4.76
Betvalue: 107%
Bookmaker: 365
Result: TABT

AC Milan har hentet 13 point i de seneste seks kampe, og ser efterhånden ud til at være oppe i et fint gear. De har dog, inden søndagens runde, seks point op til bronzen, så der er ikke plads til fejltagelser. Skal de spille med, hvor det er sjovt, så skal oprykkerne fra Carpi besejres. Jeg tror på en udesejr her, og en af brikkerne i puslespillet, hvis det skal lykkedes, er milanesernes bedste spiller i denne sæson; Giacomo Bonaventura. 

Bonaventura har været stærk i denne sæson, hvor hans indflydelse i Milans offensiv har været til at få øje på. I hans hidtidige 12 ligakampe har han leveret fem assists og tre mål. Ligeledes var han også på pletten i midtugens pokalkamp, imod Crotone, hvor han var med til at sikre sejren. Den 26-årige offensivspiller viste også flotte takter i sidste sæson, hvor han i snit scorede i hver fjerde kamp (7 mål i 28 kampe). 
Dagens modstander fra Carpi er til at tale med. Oprykkerne har blot hevet ni point i land i deres første 14 kampe, og de er dermed allerede fem point under nedrykningsstregen. Dette er der ikke noget overraskende i, og det er der heller ikke, når det kommer til clean sheets. Her er der blot præsteret to af slagsen igennem hele sæsonen, hvilket kun overgåes af Sampdoria og Verona, der hver kun har én kamp på CV'et uden mål imod. 
Hjemmeholdet er uden den centrale midterforsvarer Igor Bubnjic, mens heller ikke midtbanespilleren Fedele kommer i aktion. Hos Milan er man uden Balotelli, Menez, Antonelli og Bertolacci.
Jeg forventer, at Milan fortsætter deres fine takter og sikrer sig en sejr i søndagens sene kamp. Bacca og Niang er naturligvis bedre bud på målscorere, da de formentlig danner angrebsduo, men værdien ligger i mål fra kanten, hvor Bonaventura kommer til at husere.
Det øvrige marked er ret enige om, at mål fra Bonaventura skal give odds 4,00 eller lige under det, og giver ham altså 25% chance for scoring. Jeg er en kende mere konservativ i min vurdering, og skærer et par procenter eller fire fra. Alligevel er der masser af værdi, da 888 og Unibet kaster et odds på 5,10 lige i fjæset på os. Haps!

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30