|
Tipster:
|
Thomsen
|
|
Date:
|
Søndag d.
13/12-2015, 17:00
|
|
Sport:
|
Andre sportsgrene
|
|
Event:
|
Marseille - Ajaccio
|
|
League:
|
Ligue 1, Frankrig
|
|
Bet:
|
Jacques Zoua - scorer i kampen
|
|
Units:
|
7
|
|
Odds:
|
9.00
|
|
Chance assessment:
|
15%
|
|
Correct odds:
|
6.67
|
|
Betvalue:
|
135%
|
|
Bookmaker:
|
365
|
|
Result:
|
VUNDET
|
Marseille er kæmpe favoritter, når de søndag eftermiddag tager imod formstærke Gazélec Ajaccio. Hjemmeholdet er da også en mastodont i fransk fodbold, og har en trup der, på alle parametre, overmatcher det besøgende mandskab - men som holdene er kørende i øjeblikket, så ser jeg muligheder for, at de undertippede gæster kan stikke en kæp i hjulet på Marseille. Eller ihvertfald komme på tavlen. Et godt bud på en målscorer for Ajaccio er den camerounske angriber Jacques Zoua, og mål fra hans fod fås til et ganske vanvittigt odds. Det skal simpelthen forsøges.
Zoua er noteret for tre mål i 13 kampe for Ajaccio i denne sæson. Det er umiddelbart ikke helt vildt imponerende, men med til historien hører det sig, at klubben i starten af sæsonen havde lidt tilvænnings-vanskeligheder efter oprykningen, og ikke for alvor fik spillet til at flyde før oktober måned. Siden da er klubben ubesejret i syv kampe i træk, og i disse er Zoua også begyndt at præstere. Samtlige af angriberens tre mål er faldet inden for de seneste fem uger, hvor han har nettet i tre af fem kampe - og sjovt nok er alle mål faldet på udebane. I ét tilfælde har han også fået chancen fra straffesparkspletten, og omsat denne til mål.
Marseille er et stærkt hold, og det er retfærdigt nok, at bookmakerne ser dem som store favoritter i søndagens kamp. Det har dog ikke for alvor kørt for klubben i denne sæson, hvor de - inden mødet med Ajaccio - er placeret på en 10.-plads, og blot har vundet seks af de 17 spillede kampe hidtil. Normalt er Stade Velodrome et rigtigt svært sted for modstanderne at spille, men det er faktisk her, at Marseille har haft det allersværest i denne sæson med kun to sejre i ni forsøg og 12 indkasserede mål. Ingen af de seneste seks kampe på denne bane er vundet, og i kun ét tilfælde - imod bundproppen Troyes - er det lykkedes at holde buret rent. Alt i alt, har modstanderne haft held til at score imod Marseille i 13 af 17 kampe siden sæsonen begyndte i august.
Samtidig spiller Marseille også europæisk, og i midtugen var de i aktion, da de vandt 4-2 på udebane over tjekkiske Slovan Liberec. En kamp, hvor de stillede med profilerne og man må dermed forvente, at det er Ajaccio, der kommer til søndagens møde med mest friske ben.
Zoua forventes at danne frontduo med Boutaib (13 kampe/2 mål) i søndagens kamp i og med, at Gregory Pujol stadig døjer med en skade. Bookmakerne undervurderer den ganske varme angriber en del og markedet byder på mange høje odds på dette spil. Ingen er dog gået helt så meget i selvsving, som det er tilfældet hos 888 og Unibet, der langer odds 9,00 over disken. Til sammenligning giver Bet365 i øjeblikket 5,00.
Grundet det meget voldsomme odds ser jeg ingen anden udvej, end at stikke ganske tungt ud på, at Zoua kommer på tavlen. Det er ikke uden risiko, men jvf. ovenstående argumenter kommer jeg ikke under 15% chance for mål af den afrikanske angriber.
Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30