Tipster: Thomsen
Date: Lørdag d. 19/12-2015, 15:30
Sport: Andre sportsgrene
Event: HSV - Augsburg
League: 1. Bundesliga, Tyskland
Bet: Raúl Bobadilla - scorer i kampen
Units: 3
Odds: 4.33
Chance assessment: 25%
Correct odds: 4.00
Betvalue: 108%
Bookmaker: 365
Result: TABT

HSV og Augsburg kommer formentlig til at kæmpe om de samme pladser i dette års udgave af Bundesligaen. Seks point skiller mandskaberne inden lørdagens kamp, og det er en perfekt mulighed for gæsterne til at hale lidt ind på netop HSV. Værterne har haft det svært defensivt i det seneste lange stykke tid, og Augsburg bør have muligheder for at komme på tavlen her. Bedste bud på en målscorer: Raúl Bobadilla. 

Bobadilla står noteret for tre scoringer i 12 kampe i den bedste tyske række i denne sæson. I sig selv ikke voldsomt imponerende, men han har i den seneste tid været ganske skarp foran kassen. Alle ligascoringer er sat ind indenfor de seneste syv kampe, han har deltaget i, mens han også har høvlet godt med mål ind i Europa League. Her står han noteret for seks scoringer i kun fire kampe. Han er en ganske komplet angriber, der både kan spille i boksen og på kanten, ligesom at han både er farlig med fødderne og på hovedet. 
Den paraguayanske angriber har gode minder fra kampe imod Hamburg. Tre gange har han mødt den traditionsrige klub fra Nordtyskland, og i alle tre tilfælde har han scoret imod dem. I sidste sæson blev det til mål i begge indbyrdes opgør. 
Og HSV har kæmpet lidt med defensiven. Der er scoret imod holdet i de seneste seks ligakampe i træk, og for de seneste 10 af slagsen er de blot noteret for clean sheets i to tilfælde. Det er langt fra imponerende, og ingen kan, efter de seneste sæsoner, være i tvivl om, at HSV ikke er det hold, de var en gang. Om end det er blevet en smule bedre i denne sæson, hvor de trodsalt ikke er i overhængende nedrykningsfare pt. 
Albin Ekdal og Gojko Kacar er begge ude af lørdagens opgør for hjemmeholdet, mens Cleber meldes tvivlsom. Hos gæsterne er Dominik Kohr i karantæne, mens offensivspilleren Tobias Werner er skadet.
Augsburg har vundet tre af de seneste fire opgør imod HSV, og har i otte møder gennem tiden kun misset at komme på tavlen i det ene. 

Bobadillas måltotal vil stige i de kommende måneder, da han ganske enkelt er en fremragende angriber, og med den fine form, han har vist i de seneste uger, så er han igen et godt bud på en målscorer.
Oddsene på markedet svinger meget. Alt fra 3,00 til 4,33 er fundet, og jeg napper selvfølgelig sidstnævnte. Med en CV, der hedder 25% chance for mål, så er der masser af værdi til trods for, at den er konservativ i forhold til, hvad størstedelen af markedet mener. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30