Tipster: Thomsen
Date: Søndag d. 20/12-2015, 15:00
Sport: Andre sportsgrene
Event: Verona - Sassuolo
League: Serie A, Italien
Bet: Sergio Floccari - scorer i kampen
Units: 3
Odds: 3.55
Chance assessment: 30%
Correct odds: 3.33
Betvalue: 107%
Bookmaker: 365
Result: VUNDET

Hellas Verona er i dyb spillemæssig krise. 16 kampe inde i sæsonen er klubben stadig uden sejr, og de ligger hjælpeløst sidst med ni point op til redning. Søndag skal de op imod sæsonens positive indslag Sassuolo, der indtager en aktuel 7.-plads, og gæsterne bør have fine muligheder for at slippe fra Stadio Marc'Antonio Bentegodi med et godt resultat. Målene kunne meget vel komme fra veteranen Sergio Floccari, der har præsteret flot i sæsonen til trods for sparsomt med spilletid.

Floccari har blot fået 439 minutters spilletid i denne sæson. I alt har han deltaget i syv kampe, hvoraf han er startet inde i fem tilfælde. Det til trods, så er det blevet til tre scoringer, bl.a. i de seneste to ligaopgør, hvor modstanderne har været Fiorentina og Sampdoria. 
Søndag får Floccari formentlig chancen fra start igen, da Sassuolo må undvære karantæneramte Domenico Berardi. Det åbner op for, at Floccari for tredje kamp i streg starter på frontangriber-positionen, hvorfra han har nettet i de seneste kampe. 
Modstanderen fra Verona sejler. De første 16 kampe har budt på syv uafgjorte, ni nederlag og absolut ingen sejre. Samtidig har holdet blot noteret sig for 11 scoringer, samtidig med, at de med 26 indkasserede mål har den 3.-dårligste defensiv i ligaen. Det er da også blot lykkedes Verona at holde buret rent i ét sølle tilfælde i sæsonens 16 kampe, hvilket også gør dem til det dårligste hold i Serie A på dette parameter. Tæller vi afslutningen på sidste sæson med, så har holdet faktisk lukket mål ind i 22 af de seneste 23 kampe i ligasammenhæng.
For at gøre ondt værre, så mangler hjemmeholdet flere spillere til søndagens kamp. Bl.a. er den faste højreback Eros Pisano ude med karantæne, mens Michelangelo Albertazzi (forsvar), Rômulo (midtbane) og Juanito Gómez (offensiv) er ude med skader. Den faste venstreback Samuel Souprayen er tvivlsom til opgøret. 
Sassuolo bør have gode chancer for at score imod Verona i søndagens kamp, og til en pris på 3,55 for mål af Floccari, så bliver det til et spil herfra. Meget af markedet er placeret i lejet 3,00-3,30. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30