|
Tipster:
|
Thomsen
|
|
Date:
|
Torsdag d.
24/12-2015, 09:00
|
|
Sport:
|
Andre sportsgrene
|
|
Event:
|
Western Sydney - Newcastle Jets
|
|
League:
|
A-League, Australien
|
|
Bet:
|
Mitch Nichols - scorer i kampen
|
|
Units:
|
4
|
|
Odds:
|
3.60
|
|
Chance assessment:
|
32%
|
|
Correct odds:
|
3.13
|
|
Betvalue:
|
115%
|
|
Bookmaker:
|
365
|
|
Result:
|
TABT
|
Julen står for døren, og det gør den også down-under. Det fraholder dog ikke Western Sydney Wanderers og Newcastle Jets i at tørne sammen Juleaftensdag i den første kamp i runde 12. Hjemmeholdet er massive favoritter til at vinde torsdagens opgør, hvor missionen er at give sig selv og klubbens fans tre point i julegave. Til at agere julemand har mandskabet to yderst målfarlige spillere; Mitch Nichols og Mark Bridge. Jeg kaster mig ud i målscorerspil på begge de to herrer, og for nemheds skyld, så er denne analyse gældende for dem begge.
Lad os starte med Western Sydney som hold. Sidste år havde de det mere end svært, i en sæson, hvor de kæmpede med mange skader, samtidig med at de skulle jonglere tre turneringer; A-League, FFA Cup og Champions League. Det betød, at klubben endte næstsidst i ligaen med kun 18 point for 27 kampe. Den pointtotal har de allerede passeret i denne sæson, hvor holdet har genfundet det gode spil, og pointene er væltet ind på kontoen. Således står de nu med 23 point for 11 kampe - og topper ligaen foran de øvrige stærke hold i Australien. Det så ellers ud til at forbandelsen fra sidste sæson skulle fortsætte, da 2015/2016-udgaven af A-League blev sparket igang. Efter tre kampe stod holdet med to nederlag og kun ét point. Siden da har piben dog fået en anden lyd, og mandskabet er nu kørende på en stime på otte kampe i træk uden nederlag - hvoraf syv opgør er vundet. Kun én gang i sæsonen har holdet forladt banen uden at score.
Western Sydney spiller god fodbold. Offensivt er det en sand fornøjelse at følge dem, og de skaber i hver eneste kamp masser af chancer - og scorer deraf også rigtigt pænt med mål. Det skyldes især to herrer; Mitch Nichols og Mark Bridge. De to spillere har tegnet sig for i alt 10 af klubbens 18 scoringer siden sæsonstart, og er igen gode bud på målscorere, når Newcastle søndag skal sendes hjem med en (jule)sæk.
Mitch Nichols, der oftest er placeret i rummet lige bag angriberne Piovoccari og Bridge, er klubbens topscorer indtil videre i sæsonen. I 11 kampe har han formået at finde vej til nettet hele seks gange, hvilket er yderst flot for en spiller på den position. Fem af Nichols' mål er kommet inden for de seneste syv runder, hvor han kun er gået fra banen uden at nette i to tilfælde.
Lige foran Nichols ligger Mark Bridge. Den 30-årige angriber er igang med sin fjerde sæson hos Wanderers, hvor han har nydt fin succes. I sidste sæson var han plaget af skader, og fik derfor kun 14 kampe for klubben, hvor i han scorede tre gange. I denne sæson er han kommet tilbage, og står indtil nu noteret for fire scoringer i kun syv kampe. Af de syv kampe er han kun startet inde fire gange; de seneste fire. Og i alle fire tilfælde har han tegnet sig for mål. I sidste runde blev han sparet imod Perth Glory, da skader har været et stort issue, og man ikke vil presse citronen, men han er tilbage i truppen til torsdagens kamp. Bridge blev i de seneste to hjemmekampe, imod topholdene Brisbane Roar og Melbourne Victory, kampens 1. målscorer.
Torsdagens gæster fra Newcastle Jets endte allersidst i A-League i sidste sæson, og har det igen svært i denne. Kun 13 point har holdet fået samlet sammen, og hovedparten af disse point blev samlet sammen i starten af sæsonen. Siden slutningen af oktober har holdet ikke vundet en eneste kamp, og er nu på 7. kamp i træk uden sejr. Og det er til trods for, at man i denne periode har haft intet mindre end fem hjemmekampe. En af hovedårsagerne til den sparsomme pointhøst er ikke mindst offensiven. Jets har blot scoret ni mål i sæsonens første 11 kampe, og i de seneste fem opgør i ligaen, er det blevet til sammenlagt ét mål.
Kampen juleaftensdag ligner et opgør på Wanderers' præmisser. Jets vil formentlig forsøge sig med en defensiv tilgang til tingene, og overlade det meste af spillet til det formstærke hjemmehold, og selv satse på kontra og dødbolde. Det kan enten blive rigtigt godt - eller virkeligt, virkeligt skidt. Som Wanderers spiller i øjeblikket, så ligner det umiddelbart en selvmordsaktion. Ikke mindst på Pirtek Stadium foran et passioneret hjemmepublikum.
Jeg forsøger mig med to spil på kampen.
Mitch Nichols - scorer i kampen @ 3,60 (4 units) - Unibet/888sport
Mark Bridge - 1. målscorer @ 6,00 (2 units) - Bet365
Dermed stikkes der seks units ud på opgøret med 20,40 units i potentiel netto-gevinst. Skulle kun ét af de to spil lande, så er der stadig udsigt til minimum 6 units, og i bedste fald 8,40 units, i netto-gevinst.
Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30