Tipster: Thomsen
Date: Søndag d. 27/12-2015, 09:00
Sport: Andre sportsgrene
Event: Brisbane Roar - Melbourne City
League: A-League, Australien
Bet: Stefan Mauk - scorer i kampen
Units: 5
Odds: 7.50
Chance assessment: 16%
Correct odds: 6.25
Betvalue: 120%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Melbourne City tog i sidste runde klubbens fjerde sejr på stribe, da de i lokalderbyet imod Victory sejrede med 2-1. En af målscorerne i det opgør var klubbens unge stjerneskud, offensivspilleren Stefan Mauk, og han er igen et godt bud på en målscorer, når det flyvende City-mandskab gæster Brisbane. 

20-årige Mauk, der har været i City siden 2012/2013, har fået sit gennembrud i klubben i denne sæson. I tidligere sæsoner har han fået lidt indhop hist og pist, men i denne er det blevet til reel spilletid, og en startplads i 7 af 11 kampe. I denne periode har den unge højrefløj nettet flotte fire gange, hvilket kun overgåes af Aaron Mooy (10 kampe/6 mål) og Bruno Fornaroli (11 kampe/9 mål).
City mødte senest Brisbane Roar for fem uger siden i en 1-1-kamp på samme bane. Efter denne kamp kaldte Roar-træner John Aloisi Melbourne-mandskabets spil for "anti fodbold", og det provokerede tydeligvis søndagens gæstende mandskab. I de efterfølgende fire kampe er City gået komplet mål-amok, vundet samtlige fire på stribe og i denne periode scoret 16 (!!!) mål - og haft syv forskellige spillere på tavlen. 
Hvem sagde anti-fodbold, Aloisi?
Den kommentar blev en stor sag i Australien, og det ville undre mig meget, hvis ikke gæsterne kommer til søndagens kamp med en mere offensiv tilgang - ligesom de har haft i den seneste tid, bl.a. i sidste rundes sejr over ærkerivalerne fra Melbourne City, hvor holdet var foran 2-0 efter kun en halv times spil. 
Brisbane er også i rigtig fin form. Holdet kommer til søndagens kamp med kun ét nederlag i de seneste otte ligaopgør, og med to sejre i træk. De er ét point foran City i tabellen, og har ligesom dagens modstander en offensiv tilgang til spillet. De har dog lukket mål ind i fire af de seneste fem kampe i A-League, og ikke set så skarpe ud defensivt, som de har gjort tidligere på sæsonen.
Søndag må hjemmeholdet undvære den offensive midtbanespiller Steven Lustica, der måtte lade sig udskifte med en skade i sidste rundes sejr over Central Coast Mariners. 
City kommer til kampen uden Connor Chapman (def., 10 kampe/1 mål) og Corey Gameiro (ang., 5 kampe/0 mål). 
Gæsterne har scoret imod Roar i 13 af klubbernes 16 indbyrdes møder, heraf i de seneste seks i træk. Ligeledes har søndagens gæstende mandskab vundet tre af de seneste fire møder med Roar, mens det, som bekendt, blev til 1-1 for blot fem uger siden.
Jeg har mere end almindeligt svært ved at se City gå fra banen uden at komme på tavlen i denne kamp også. 
Mauk er en del af offensiven med Fornaroli, Novillo, Mooy og ham selv, og hvor de tre alle er prissat fornuftigt af bookmakerne, så er han selv stadig så ukendt et navn, at mål fra hans fod sættes lige højt nok. Set i lyset af, at han spiller på ligaens pt. bedst kørende mandskab, der tæsker mål ind efter behag, og han selv har nettet fire gange i kun syv startere, så er odds 7,50 alt, alt for meget. 
Betfair (4,00), Danske Spil (4,40), Unibet/888 (7,00) og Bet365 (7,50) er de fire aktører, og hvor de to førstnævnte er alt for lavt placeret, så er de sidstnævnte lige gavmilde nok med oddset. Selv i en konservativ chancevurdering, så kommer jeg ikke under 16% chance for et mål af den unge komet, og det giver masser af værdi. 
Mål fra Mooy og Fornaroli er naturligvis mest oplagt, qua deres erfaring, beviste målinstinkt, placering på banen og Mooys rolle som straffesparksskytte, men jeg mener, at disse er prissat i et leje, hvor værdien ikke for alvor er værd at skrive hjem om. 
Mine penge ryger ind på wildcardet Mauk til et flot odds.

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30