Tipster: Thomsen
Date: Mandag d. 28/12-2015, 16:00
Sport: Andre sportsgrene
Event: Norwich - Aston Villa
League: Premier League, England
Bet: Jordan Ayew - scorer i kampen
Units: 4
Odds: 4.33
Chance assessment: 26%
Correct odds: 3.85
Betvalue: 113%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Hverken Norwich eller Aston Villa er specielt godt kørende. Begge mandskaber lider under dårlige defensiver, og det kan muligvis betyde, at vi - til trods for de to holds ringe form - får en ok underholdende match, når klubberne tørner sammen på Carrow Road mandag eftermiddag. Jeg har kig på mål fra gæsternes ganske varme offensivspiller Jordan Ayew; et spil, der er pænt betalt. 

Ayew er noteret for fem scoringer i sæsonen, hvor han har deltaget i 14, og startet inde i 11, kampe. Samtlige af hans fem sæsonscoringer er kommet inden for de seneste ni optrædender for klubben, hvor han er kommet på tavlen i hver af de seneste to. I lørdagens kamp imod West Ham scorede han kampens sidste mål, da han fra straffeparkspletten udlignede til 1-1 og sikrede det trængte mandskab ét point. 
Villa er skidt kørende, og derfor virker et spil på Ayew måske også en kende underligt. Med en øjeblikkelig placering som allersidst i Premier League, og uden sejre på CV'et siden første runde, så er de på ingen måder favoritter i dagens kamp. Tingene spidser dog til for Birmingham-mandskabet, der har pistolen for panden, og efterhånden er tvunget til at vinde. Og efter en lang periode med lutter nederlag, og nærmest ingen scorede mål, så har de sidste fem ligaopgør budt på tre uafgjorte, og mål i fire af disse kampe. Og altså mål fra Ayew i tre af de fire kampe, hvor Remi Gardes mandskab kom på tavlen.
Det bør der også være muligheder for imod et Norwich-mandskab, der kun er noteret for to sejre i de seneste 13 ligakampe, og som har en defensiv, der ligesom Aston Villas, langt fra er imponerende. Med kun ét clean sheet igennem hele sæsonen er Norwich det eneste hold, der er ringere på dette parameter, end mandagens modstander - og dermed også holdet med den ringeste defensiv af alle i Premier League. 
Aston Villa har vundet de seneste fire møder med Norwich, hvoraf tre har været besøg på Carrow Road. Kun én af de ni kampe, mellem de to klubber, spillet i dette årtusinde er endt med Norwich-sejr - og for at finde nr. 2 skal vi helt tilbage til marts 1993. 
Villa bør have muligheder for at komme på tavlen, og Jordan Ayew er pt. det bedste bud på en målscorer hos det hårdt prøvede udehold. Odds 4,33 er pænt - ikke mindst set i lyset af, at resten af markedet udbyder samme spil til 3,00-3,90. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30