Tipster: Thomsen
Date: Lørdag d. 02/01-2016, 16:00
Sport: Andre sportsgrene
Event: Inverness - Ross County
League: Premiership, Skotland
Bet: Liam Polworth - scorer i kampen
Units: 8
Odds: 9.00
Chance assessment: 15%
Correct odds: 6.67
Betvalue: 135%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Inverness møder lørdag Ross County i den bedste skotske række, The Premiership, og for hjemmeholdet er det en oplagt mulighed for at hale ind på netop denne modstander, der sidder på 5.-pladsen, fem point foran Inverness, inden denne runde. Værterne har dog en kamp i baghånden, og vil med en sejr her kunne holde trit med resten af sub-toppen. 

Hjemmeholdet har haft godt gang i scoringerne den seneste tid, og i de sidste par kampe, har det unge stjerneskud Liam Polworth vist næse for mål. Det er dog ikke gået op for alle bookmakers endnu, og en kasse fra den 21-årige kantspiller belønnes lørdag med et flot odds på 9,00 til trods for, at han har banket fire mål ind i de seneste tre kampe. 
Den unge skotte har i de seneste sæsoner været inde og snuse omkring 1.-holdet i Inverness, men ikke fået ret mange chancer. Det har ændret sig til denne sæson, hvor han er blevet 21 år, og efterhånden er klar til fast spilletid på dette niveau. I sæsonen er han startet inde i 16 af klubbens 20 ligakampe, hvor han hovedsagligt har haft plads på højrekanten i klubbens 4-2-3-1-system. Her er han nu faldet så godt til, at målene så småt er begyndt at falde i en strid strøm, og hver eneste af de seneste tre kampe har kastet mål af sig. Onsdag scorede han tilmed to gange, da Inverness gæstede Hamilton og sejrede med 4-3. 
De fire mål imod Hamilton bragte Inverness op på 10 scorede mål i de seneste fire kampe, og generelt har de været stærke foran kassen sæsonen igennem. I kun to af deres seneste 15 ligakampe er de gået fra banen uden at score.
Det er umiddelbart gode nyheder for Inverness, for lørdagens modstander har haft ganske svært ved at holde buret rent i denne sæson. I 16 af holdets 21 kampe er der scoret imod Ross County, og på udebane har de blot formået at lukke modstandernes offensiv helt ned i ét tilfælde. Samtidig har Ross blot vundet én af de seneste syv udekampe, hvoraf fire af de seneste fem er tabt. 
Inverness har vundet fire af de seneste seks indbyrdes ligaopgør imod Ross, mens to er endt i pointdeling. Samtidig er det lykkedes lørdagens værter at score imod denne modstander i de seneste syv møder i træk. Som tingenes tilstand er pt., så er det svært at se dette ende meget anderledes denne weekend. 
I skrivende stund er kun Betfair og Bet365 ude med odds på Polworth som målscorer. Førstnævnte giver 4,20 for mål af den unge skotte, mens Bet365 mere end fordobler denne pris. Jeg giver Polworth 15% chance for at score (svarer til mål i hver 6,66 kamp), hvilket måske endda er en kende konservativt. Det giver en voldsom betvalue på 135%, og derfor er der heller ikke anden udvej end et ganske tungt udstik på hele otte units.

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30