Spilforslag: Brisbane Roar - Perth Glory
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Lørdag d. 02/01-2016, 07:15 |
| Sport: | Andre sportsgrene |
| Event: | Brisbane Roar - Perth Glory |
| League: | A-League, Australien |
| Bet: | (0-1): X |
| Units: | 2 |
| Odds: | 3.70 |
| Chance assessment: | 28% |
| Correct odds: | 3.57 |
| Betvalue: | 104% |
| Bookmaker: | 365 |
| Result: | VUNDET |
Brisbane er på jagt efter Western Sydney Wanderers, der fredag tabte point, og kan lørdag komme á point med WSW på 1.-pladsen. Alt det kræver er en sejr over Perth Glory, og værterne er da også gjort til massive favoritter til weekendens kamp. Alt peger også på en hjemmesejr, men spørgsmålet er, om den bliver så markant, som man måske kunne fristes til at tro. Jeg har min tvivl.
Perth kommer til Brisbane i udmærket form. Efter en svær periode i starten af sæsonen er Glory nu ubesejret i fire kampe i træk. I denne periode har holdet besejret Central Coast og Melbourne Victory, samt spillet 2-2 imod Western Sydney, på hjemmebanen, mens man i sidste runde delte i porten, igen med Victory, på udebane. Altsammen flotte resultater, og det fortæller historien om, at Perth måske er på vej tilbage. De er dog stadig næstsidst i A-League, og virker på ingen måde på niveau med det hold, vi så i sidste sæson.
Glory har stadig problemer på udebane. Deres sejre og flotte resultater er hidtil hovedsagligt kommet hjemme på den australske vestkyst, mens holdet stadig har sin første triumf til gode på farten. For de første seks udekampe er holdet registreret for fem nederlag og en enkelt pointdeling.
Til lørdagens kamp er Perth-mandskabet også udfordret af nogle markante fravær. Playmaker Marinkovic (9 kampe/2 mål), forsvarer Djulbic (4 kampe/0 mål), midtbanespiller Ruben Zadkovic (0 kampe/0 mål), og de to angribere Sidnei Sciola (8 kampe/2 mål) og Guyon Fernandez (5 kampe/1 mål) må stå over med skader.
I hjemmeholdets lejr er der kun afbud fra den offensive midtbanespiller Steven Lustica (9 kampe/1 mål), der døjer med en overbelastning. Ellers kan Brisbane stille i stærkeste opstilling.
Det er gode nyheder for træner John Aloisi, der nyder stor succes i øjeblikket. Efter han overtog tøjlerne i klubben inden denne sæson, har han formået at rykke Brisbane markant. Holdet er gået fra en bundplacering i ligaen sidste år til nu at være seriøse kandidater til mesterskabet. Holdet spiller flot og seværdig fodbold, og indtil nu snitter mandskabet to point pr. kamp. Hjemme på Suncorp Stadium i Brisbane er mandskabet samtidig ubesejret for sæsonen, hvor fem af seks kampe er vundet.
Brisbane gør dog klogt i ikke at undervurdere Perth i lørdagens kamp. Gæsterne har i den seneste tid vist stor defensiv styrke, og har holdt de fleste modstandere fra det helt store. Senest måtte Melbourne Victory, der på papiret har den bedste offensiv i ligaen, have straffe for overhovedet at komme på tavlen.
Hele fem af Perths seks nederlag i denne sæson har været med mindst mulige margin. Kun i 5-1-nedsablingen på udebane imod Melbourne City har det for alvor sejlet hos Glory.
Brisbane vinder sjældent store sejre til trods for, at de pt. spiller noget af det bedste fodbold i ligaen. Fire af deres syv sejre i sæsonen har været på præcis ét mål, og i sidste runde, hvor de slog Melbourne City med 3-1, scorede de også først til allersidst til kampens resultat; et ret kuriøst mål, hvor Thomas Sørensen, i City-målet, var gået med frem på hjørnespark, og Henrique Silva derfor kunne score fra midterlinjen i tomt mål.
De to klubber spiller meget ofte tætte kampe. De seneste otte kampe mellem mandskaberne er endt i fire sejre til Brisbane, en sejr til Perth og tre uafgjorte opgør. Tre af de fire sejre, Brisbane har sikret sig i denne periode, har været med en forskel på netop ét mål. På Suncorp Stadium har Roar dog godt styr på lørdagens besøgende; i 16 forsøg er det kun lykkedes Perth at vinde to gange her - og kun én gang i dette årti.
Perth bør heller ikke slippe afsted med sejren lørdag. Dertil er Brisbane ganske enkelt for stærke i øjeblikket. De kommer dog til at kæmpe med næb og kløer, og denne kamp ligner mest af alt en 1-0 eller 2-1-affære.
1-tallet er helt nede i 1,44 og det er svært at blive voldsomt opstemt over dette odds. Jeg napper i stedet det mere frække, og velbetalte "(0-1): X-spil", der kræver sejr på præcis ét mål til hjemmeholdet for at få succes.
Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30