Tipster: Thomsen
Date: Mandag d. 04/01-2016, 20:30
Sport: Andre sportsgrene
Event: Gijon - Getafe
League: Primera Division, Spanien
Bet: Antonio Sanabria - scorer i kampen
Units: 2
Odds: 3.50
Chance assessment: 30%
Correct odds: 3.33
Betvalue: 105%
Bookmaker: 365
Result: VUNDET

Gijon og Getafe er begge dybt involverede i nedrykningskampen i Primera Division. Kun to point skiller de to mandskaber inden mandagens møde, men med en kamp i baghånden, kan Gijon spille sig i en gunstig position med en sejr her. Det kræver mål, og et bud på en målscorer kunne være hjemmeholdets angrebstalent, den kun 19-årige Antonio Sanabria.

Sanabria, der er hentet til Gijon på en lejeaftale fra italienske Roma, har nettet fem gange i kun 10 kampe i denne sæson. Han har brugt sølle 772 minutter på at score de fem mål, og ligger som holdets enlige angriber. I seneste hjemmekamp, hvor holdet mødte Las Palmas, lavede det paraguayanske angrebstalent hattrick. Eneste anke i dette spil er næsten, at han ikke er voldsomt konsekvent, og hans fem mål kun har fordelt sig over to kampe; i de øvrige otte er han gået fra banen uden at score.
Der bør dog komme muligheder i mandagens opgør imod Getafe. Madrid-klubben er uden sejr i de seneste fire ligakampe, og kommer samtidig til Gijon som ligaens dårligste udehold. Indtil nu er det blot blevet til to point på fremmed græs i denne sæson, hvor seks af otte kampe er tabt. Samtidig er hele 20 af 26 indkasserede mål i sæsonen blevet sparket ind i de kampe, hvor holdet har været på farten. Sidst Getafe vandt en udekamp, var den 9. april 2015, da Elche blev besejret. Siden da står de med 10 nederlag og to uafgjorte, og kun ét clean sheet, på udebane. 
Getafe kommer desuden til denne kamp uden holdets defensive midtbanespiller Alvaro Medran (7 kampe/0 mål), der er skadet, samt offensivspilleren Lafita (14 kampe/3 mål), der er i karantæne. Samtidig er midterforsvarer Alexis (15 kampe/1 mål) meget tvivlsom grundet en akillesskade. 
Hjemmeholdet må se bort fra midtbanespilleren Sergio Alvarez (11 kampe/0 mål), der er ude med en skade.
Gijon har vundet de seneste tre møder med Getafe på hjemmebanen Estadio Municipal El Molinón, men det er dog værd at bemærke, at det seneste møde ligger tilbage i 2011.
Gijon har pistolen for panden, og har hentet otte point på hjemmebanen i syv kampe. Senest tre vigtige af slagsen i kampen imod en anden af bundklubberne, Las Palmas. I dag kan de tage endnu et skridt imod en tilværelse på den rigtige side af stregen, og de bør få chancer imod et udesvagt Getafe-mandskab.
Jeg smækker to units ind på mål af frontangriber Sanabria til et godkendt odds.

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30