Tipster: Thomsen
Date: Lørdag d. 09/01-2016, 18:15
Sport: Andre sportsgrene
Event: Getafe - Real Betis
League: Primera Division, Spanien
Bet: Pablo Sarabia - scorer i kampen
Units: 2
Odds: 5.25
Chance assessment: 20%
Correct odds: 5.00
Betvalue: 105%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Getafes form er fin, og lørdag aften skal de, hjemme i Madrid, op imod formsvage Betis. Fran Escribás tropper bør stå med gode chancer for sejr i rundens kamp, og den unge kantspiller Pablo Sarabia er et spændende bud på en målscorer. 

Sarabia har nettet fire gange i sæsonens 14 optrædender, og har især i den seneste tid vist rigtig fin målform. Han er således kommet på tavlen i tre af de seneste fire ligakampe, hvor han både er kommet på tavlen i hjemmekampen imod Sociedad, den svære udekamp hos Valencia, og senest blev han matchwinner i sidste rundes vigtige bundkamp imod Sporting Gijon. Han har ligeledes også leveret nogle assists, og anses som en af holdets allerbedste spillere i denne sæson.
Getafe er ubesejrede i fem kampe i træk, der dækker over fire ligaopgør og en enkelt kamp i pokalturneringen. Når de spiller hjemme på Coliseum Alfonso Pérez i Madrid, er der samtidig ofte garanti for point. I de seneste ni kampe her, i alle turneringer, er Getafe kun blevet besejret én enkelt gang, og det er ligeledes her, at holdet har scoret 13 af sæsonens 20 mål. 
Betis kommer til hovedstaden i helt anderledes skidt form. I midtugen tabte holdet rivalopgøret imod Sevilla i pokalturneringen, og det nederlag bragte den dårlige stime op på nu syv kampe i træk uden sejr. I fire af disse syv kampe er det samtidig ikke engang lykkedes Betis at komme på tavlen - heraf de seneste tre i træk. 
Hjemmeholdet kommer til lørdagens kamp med Emiliano Buendia (7 kampe/1 mål) og Alvaro Medran (7 kampe/0 mål) på skadeslisten. Ingen af disse to spillere er dog bærende på mandskabet, og de har begge været ude længe. 
Betis har ikke de store fravær. Dog er Heiko Westermann (14 kampe/1 mål), Bruno (16 kampe/0 mål) og Molinero (10 kampe/0 mål) tvivlsomme. 
De to klubber har ikke mødt hinanden siden 2013/2014-sæsonen. Dengang vandt Betis hjemmekampen med 2-0, mens Getafe sejrede med 3-1 på Coliseum Alfonso Pérez.
Odds 5,25 virker en kende for højt set i lyset af mandskabernes form, Getafes hjemmebanefordel og de gode takter den 23-årige offensivspiller har vist den seneste måned.
Bet365 er helt nede i odds 4,00 for dette spil, mens Betfair kun giver 3,10 og TonyBet 3,75. Resten af markedet ligger lige under odds 5,00. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30