Tipster: Thomsen
Date: Onsdag d. 13/01-2016, 21:00
Sport: Andre sportsgrene
Event: Tottenham - Leicester
League: Premier League, England
Bet: Begge hold scorer
Units: 3
Odds: 1.84
Chance assessment: 58%
Correct odds: 1.72
Betvalue: 107%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Et sjældent spil på andet end spillerspecials herfra, men i ny og næ er det rart med lidt afveksling. Jeg kaster mig over onsdagens spændende møde mellem Premier Leagues tophold Tottenham og Leicester. De to klubber mødes for anden gang på få dage, og for tredje gang i sæsonen, og ligesom i de tidligere opgør, så lugter denne kamp af mål. Og mål i begge ender.

Tottenham er fire point efter Leicester inden onsdagens kamp på White Hart Lane. Holdet ser stærkt ud i denne sæson, hvor der blot er seks point op til rivalerne fra Arsenal på 1.-pladsen. Nederlag har været en sjældenhed det sidste lange stykke tid, og medregner man alle turneringer, så har Spurs kun set sig besejret én gang i de seneste 15 kampe. 
Leicester startede med lyn og torden, men har i de seneste uger set lidt mere medgørlige ud. De seneste tre kampe, hvor modstanderne har været Liverpool, Manchester City og Bournemouth, har kun kastet to point af sig, og holdet er ikke kommet på tavlen i nogen af disse kampe. 
Det kom de dog i weekendens FA Cup-kamp, hvor modstanderen var netop Tottenham. Kampen, der også blev spillet på White Hart Lane endte 2-2, og selvom der var reserver i startopstillingen på begge mandskaber, så viser det meget godt, at holdene er ganske lige. Det var en kamp med ganske mange chancer, hvilket går godt i tråd med de to mandskabers tilgang til spillet, som er ganske offensiv.
Leicester har i denne sæson været det vel nok mest underholdende hold i Premier League. Efter 20 runder er der scoret mere end tre mål i snit pr. opgør, de har spillet, og i 70% (14 af 20) af holdets kampe har vi fået mål i begge ender. 
Tottenham har haft en smule mere afdæmpet tilgang, men har dog begge hold på tavlen i 60% (12 af 20) af kampene hidtil. De snitter præcis 2,50 mål pr. spillet Premier League-kamp. 
Spurs må undvære offensivspilleren Clinton N'Jie (7 kampe/0 mål) til onsdagens kamp, mens Ryan Mason (10 kampe/1 mål), Alex Pritchard (1 kamp/0 mål) og Moussa Dembele (15 kampe/2 mål) alle er tvivlsomme. 
Hos Leicester er man uden Jeffery Schlupp (14 kampe/1 mål), mens der har været lidt tvivl om Jamie Vardy (20 kampe/15 mål). Træner Raineri har dog hintet, at han formentlig bliver klar til en startplads.
Begge hold kommer med masser af offensive skud i bøssen. Hjemmeholdet har med Kane, Eriksen, Dele Alli og Lamela spillere, der kan gøre tingene sure for ethvert mandskab, mens Riyad Mahrez, Vardy, Okazaki og Albrighton har været flyvende for gæsterne. 
De to holds indbyrdes historik taler ligeledes for mål. Siden 2001 har de to klubber mødtes ni gange, og i hver eneste af disse kampe er begge hold kommet på tavlen. Sidst dette ikke skete var i november 2000. De ni kampe mellem klubberne i denne periode har i alt indeholdt 47 mål, hvilket giver et snit på 5,22 mål pr. kamp. 
Begge hold kommer på tavlen her, og flere bookmakere er ude med udmærkede odds på dette udfald, mens andre er helt nede og rode omkring 1,70. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30