Tipster: Thomsen
Date: Søndag d. 17/01-2016, 17:00
Sport: Andre sportsgrene
Event: Arouca - Moreirense
League: Primeira Division, Portugal
Bet: Rafael Martins - scorer i kampen
Units: 3
Odds: 3.40
Chance assessment: 33%
Correct odds: 3.03
Betvalue: 112%
Bookmaker: 365
Result: TABT

For nyligt havde jeg også spil oppe på en kamp, hvor Moreirense var indblandet, og det var der én grund til; den brasilianske angriber Rafael Martins, der i øjeblikket er helt og aldeles flyvende. Søndag skal han igen i kamp, og odds er igen interessante. 

Rafael Martins har nettet otte gange i kun 13 kampe i denne sæsons udgave af den bedste portugisiske række. Når man spiller for et bundhold, som Moreirense, er det sådan set ganske imponerende. Det er den stime, som angriberen er inde i pt. også, for han er ganske enkelt flyvende i disse uger. Medregnet en enkelt pokalkamp, så har han nu scoret i seks kampe i træk - og i denne periode nettet intet mindre end otte gange. Han er både skarp i åbent spil, men også fra straffesparkspletten, hvorfra han flere gange i sæsonen har scoret. 
Moreirense er egentlig ikke specielt godt kørende. Tre af de seneste fem kampe er tabt, og i sidste runde blev det til et stort nederlag på 5-1 ude imod Maritimo. Et nederlag er heller ikke utænkeligt søndag - men i forhold til dette spil er det jo reelt kun interessant, hvorvidt man tror, at holdet kommer på tavlen. Og det bør der være fine chancer for. 
I ni af de seneste ti kampe, i alle turneringer, er det lykkedes Moreirense at komme på tavlen. I halvdelen af disse kampe har holdet scoret to mål eller mere. 
Arouca er placeret på 7.-pladsen, syv point foran Moreirense, men det ville være synd at sige, at deres form er specielt stærk. Kun én af de seneste fem er vundet, og i kun én af de seneste 10 kampe, i alle turneringer, har mandskabet formået at holde buret rent.
Til søndagens kamp er hjemmeholdet uden Hugo Basta (forsvar, 17 kampe/1 mål), der er skadet, mens Adilson Goiano (midtbane, 14 kampe/0 mål) er ramt af karantæne.
Hos Moreirense er man uden André Marques (forsvar, 0 kampe/0 mål) og Ramon Cardozo (angreb, 5 kampe/1 mål). 
De seneste to sæsoner, hvor begge klubber har været en del af den bedste række, er det blevet til tre møder mellem mandskaberne. Disse er endt med to Moreirense-sejre og en enkelt Arouca-triumf. 
Odds 3,40 for en brandvarm frontangriber, der tager straffe, har jeg svært ved at takke nej til i dette match-up. Faktisk vurderer jeg værdi helt ned omkring, eller lige over, odds 3,00.

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30