Spilforslag: Melbourne City - Wellington Phoenix
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Mandag d. 25/01-2016, 09:30 |
| Sport: | Andre sportsgrene |
| Event: | Melbourne City - Wellington Phoenix |
| League: | A-League, Australien |
| Bet: | Melbourne City -1,5 (AH) |
| Units: | 2 |
| Odds: | 2.50 |
| Chance assessment: | 42% |
| Correct odds: | 2.38 |
| Betvalue: | 105% |
| Bookmaker: | 365 |
| Result: | VUNDET |
Det er to hold, der pt. er hinandens diametrale modsætninger, som mødes på AAMI Park mandag formiddag. Hvor Melbourne er en velsmurt målmaskine, så kommer det new zealandske mandskab til Australien uden sejr i seks kampe i træk - og helt og aldeles uden noget at skyde med i front. Det ligner en hjemmesejr, og formentlig en sikker en af slagsen.
"Angreb er det bedste forsvar", lyder en god gammel fodboldkliché, og det er noget, som man i Melbourne City har taget meget bogstaveligt i denne sæson. Holdet vælter mål ind, og har efter 15 runder scoret imponerende 37 gange. Et snit på næsten 2,5 mål pr. kamp, og 12 scoringer mere end nr. to på listen. Opskriften på dette vellykkede angreb har heddet Fornaroli, Mooy og Novillo, der tilsammen har nettet 25 gange i de første 15 kampe.
City har kun forladt banen én gang i de seneste otte runder uden at være kommet på tavlen mindst to gange, og det er ligeledes kun sket én gang i hele sæsonen, at de slet ikke er kommet på tavlen.
Wellington kan slet, slet ikke mønstre samme firepower i front. Holdet har kun scoret seks gange i de seneste otte runder, og tre af disse scoringer er sat ind af angriberen Roy Krishna, der i mellemtiden er blevet ramt af en skade. Det betyder, at Phoenix nu må sætte deres lid til Michael McGlinchey (14 kampe/2 mål), Jeffrey Sarpong (12 kampe/0 mål) og Blake Powell (12 kampe/2 mål). Uden at sige for meget, så er dette ikke opskriften på målfest.
Phoenix kommer til Melbourne uden sejr i de seneste seks kampe i træk, og på udebane har holdet ikke vundet siden man i oktober gæstede Perth Glory. De seneste tre nederlag, der alle er indkasseret på udebane, har været relativt store; 3-0 til Adelaide, 3-1 til Central Coast Mariners og senest 3-1 til Newcastle Jets. Ikke nok med at disse nederlag har været markante, så er de også kommet imod modstandere fra den nederste halvdel af tabellen, hvor kun Adelaide kan betegnes som et velfungerende mandskab.
Hjemmeholdet har henover transfervinduet sagt farvel til den tidligere Brøndbyspiller David Williams (angreb, 10 kampe/0 mål), der efter fire en halv sæson i City har søgt nye udfordringer i ungarske Haladas. Herudover er Stefan Mauk (off. midt/kant, 12 kampe/4 mål)på vej til Adelaide i en byttehandel, hvor Osama Malik går den anden vej. Handlen er dog ikke på plads, og Mauk er i truppen til mandagens kamp.
City har også signet nyt. Ind er kommet den tidligere Central Coast-spiller, Anthony Caceres (midtbane, 12 kampe/0 mål), der er solgt til Manchester City, men udlejet til lillesøster fra Melbourne City.
City har også signet nyt. Ind er kommet den tidligere Central Coast-spiller, Anthony Caceres (midtbane, 12 kampe/0 mål), der er solgt til Manchester City, men udlejet til lillesøster fra Melbourne City.
Team news (Melbourne City)
Jack Clisby (forsvar, 13 kampe/0 mål) er i karantæne, mens Connor Chapman (forsvar, 10 kampe/1 mål) er skadet. Til gengæld er Ivan Franjic (forsvar, 6 kampe/0 mål) tilbage fra skade.
Team news (Wellington Phoenix)
Alex Rufer (midtbane, 4 kampe/0 mål), Ben Sigmund (forsvar, 8 kampe/0 mål) og Roy Krishna (angreb, 13 kampe/6 mål) er alle skadede. Manny Muscat (midtbane, 13 kampe/1 mål) er tilbage fra karantæne, mens Louis Fenton (forsvar, 10 kampe/0 mål) er tilbage fra skade.
Alex Rufer (midtbane, 4 kampe/0 mål), Ben Sigmund (forsvar, 8 kampe/0 mål) og Roy Krishna (angreb, 13 kampe/6 mål) er alle skadede. Manny Muscat (midtbane, 13 kampe/1 mål) er tilbage fra karantæne, mens Louis Fenton (forsvar, 10 kampe/0 mål) er tilbage fra skade.
De to klubber har ikke mødtes i ligasammenhæng i denne sæson. De tørnede dog sammen i den australske pokalturnering, FFA Cup, tilbage i august. Her vandt Melbourne 5-1 på AAMI Park, og sikrede sig videre deltagelse. I otte forsøg er det kun lykkedes Wellington Phoenix at vinde én gang på dette stadion
Alt i alt er det svært at se, hvordan Phoenix skal få det helt store med fra mandagens opgør. Angrebet ser ud til at være helt uden bid i Krishnas fravær, mens defensiven har været hullet som en si den seneste tid.
Melbourne City i en -1,5 udgave, hvor kravet er en tomålssejr, ser fin ud til prisen på 2,50. Indskud holdes dog lavt, da City har en sjov tendens til at skuffe, når man venter det mindst.
Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30