Tipster: Thomsen
Date: Tirsdag d. 26/01-2016, 09:30
Sport: Andre sportsgrene
Event: Melbourne Victory - Sydney FC
League: A-League, Australien
Bet: Uafgjort
Units: 3
Odds: 3.60
Chance assessment: 30%
Correct odds: 3.33
Betvalue: 108%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Tirsdag er det Australia Day downunder, og det fejres med et af de allerstørste opgør i den australske A-League; The Big Blue. Opgøret mellem Melbourne Victory og Sydney FC, der med rette kan betegnes som landets mest populære klubber. Til trods for, at der er omkring 800 km. mellem de to byer, så er dette et rivalopgør, og det plejer ofte at være spækket med mål, intensitet og tætte kampe. Tirsdag kunne vi meget vel igen få et lige opgør. 

Victory imponerede stort, da de i sidste runde slagtede Brisbane Roar med 4-0 hjemme på Etihad Stadium i Melbourne. Hjemmeholdet kom til kampen i noget ustabil form, og i kraft af, at modstanderen var et af de bedste spillende hold i denne sæson, så havde ingen regnet med så stor klasseforskel. Det var der dog, og allerede efter 30 minutter var værterne foran med 3-0. 
Det var Melbournes kun anden sejr indenfor de seneste otte runder, hvor den ellers så sejrsvante klub har haft lidt grus i maskineriet. Samtidig har det været en periode med rigtigt mange udekampe, og som så mange andre hold, så har Victory det bedst hjemme i egen hule.
Sydney lavede også et rigtigt flot resultat, da de i sidste runde sejrede i The Sydney Derby, hvor modstanderen var Western Sydney, den aktuelle 1'er i A-League. På udebane hev Sydney FC en 2-1-sejr i land, og sikrede dermed at toppen i rækken forblev tæt. Kun syv point skiller de øverste seks hold, og til trods for en første halvdel af sæsonen, der har budt på lidt af hvert, så er Sydney stadig en del af guldkampen. 
Tirsdagens hjemmehold er 7-3-5 for sæsonen, men 5-1-0 hjemme, og det siger lidt om forskellen på Victory ude og Victory hjemme. Sydney kommer til kampen med 7-6-2 overordnet set, og 3-3-1 på fremmed græs. Gæsterne har været utroligt disciplinerede defensivt i denne sæson, hvor de med kun 13 mål imod i 15 kampe, som det eneste hold snitter under et indkasseret mål pr. kamp. 11 af holdets kampe er da også endt i enten uafgjort eller med sejr/nederlag på præcis ét mål; mindst mulige margin. 
Det plejer også at være tæt og intenst, når Victory og Sydney mødes. Sidst de tørnede sammen var i november, hvor Victory vandt en fuldstænding vanvittig kamp med 4-2 på Allianz Stadium i Sydney. Før det var de foregående syv kampe endt i fire pointdelinger, to Victory-sejre og én Sydney-triumf. Den samlede statistik for The Big Blues igennem tiden hedder 12-16-8.
Hjemmeholdet mangler tirsdag anfører Carl Valeri (midtbane, 4 kampe/0 mål), der stadig er ude med sygdom. 
Gæsterne er uden Alex Brosque (angreb, 10 kampe/5 mål), der forventes ude i endnu tre uger med en forstrækning. 
Jeg forventer en kamp, der meget vel kunne ende uden vinder, men hvor vi stadig får mål, kort og masser af action. Kampen kan ligeså godt ende 3-3, som den kan slutte 1-1, og netop 3-3 er også et resultat, som er forekommet før; faktisk er dette sket to gange indenfor de seneste fire møder.
Odds 3,60 er pænt, og også noget over markedet, der ligger mellem 3,40 og 3,50. I en chancevurdering er det svært ikke at give X'et 29-30% i dette spot, og det giver værdi, når Betfair stikker ud med så flot et odds. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30