Spilforslag: Melbourne Victory - Sydney FC
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Tirsdag d. 26/01-2016, 09:30 |
| Sport: | Andre sportsgrene |
| Event: | Melbourne Victory - Sydney FC |
| League: | A-League, Australien |
| Bet: | Kosta Barbarouses - scorer i kampen |
| Units: | 3 |
| Odds: | 3.60 |
| Chance assessment: | 30% |
| Correct odds: | 3.33 |
| Betvalue: | 108% |
| Bookmaker: | 365 |
| Result: | TABT |
Mit andet spil på det australske brag mellem Melbourne Victory og Sydney FC bliver et målscorerspil. Jeg har her udset mig hjemmeholdets new zealandske kantspiller Kosta Barbarouses som potentiel målhelt til et odds, der ligger noget over det øvrige marked.
Barbarouses har i denne sæson spillet samtlige 15 kampe for Melbourne Victory, og det er i disse blevet til fire scoringer for klubben. Efter en lidt træg periode kom den livlige kantspiller for alvor i gang, da han i sidste runde nettede to gange i holdets storsejr over Brisbane Roar. Den 25-årige offensivspiller leverede en pragtpræstation, var en evig kilde til uro - og var altså med sine to kasser med til at sikre tre meget vigtige point til klubben.
At Barbarouses scorer i de store kampe er ikke noget nyt. Imod de mindre klubber overlader han gerne spotlyset til Berisha, Finkler, Ben Khalfallah og Archie Thompson, men når det virkelig gælder, så er han på pletten. Det beviste han bl.a., da klubben i maj spillede The Grand Final, den afgørende kamp om mesterskabet, imod netop Sydney FC. Her var han manden med målet til 2-0 i Victorys mesterskabssejr på 3-0.
Det er ikke første gang, at han netter imod Sydney FC. Faktisk er det lidt af en favoritmodstander for ham. I de seneste tre kampe imod Sydney er han kommet på tavlen i dem alle, senest da Victory sejrede med 4-2 på Allianz Stadium i november. Også i sin tid i både Wellington Phoenix og Brisbane Roar scorede Barbarouses imod tirsdagens modstander.
11 af offensivspillerens 14 mål for Melbourne-klubben igennem de seneste to en halv sæson er scoret hjemme på Etihad Stadium. Og 11 af disse 14 mål er scoret imod traditionelle storklubber som Melbourne City, Brisbane Roar, Adelaide og altså Sydney.
Der plejer at være masser af mål i kampene mellem Victory og Sydney. Alene de sidste fire møder har kastet 15 mål af sig, og i samtlige af disse er tirsdagens hjemmehold kommet på tavlen mindst tre gange. Jeg tror på X'et - men jeg tror også på mål, og ville på ingen måde blive overrasket, hvis vi får en 2-2 eller 3-3-kamp her.
Bet365 er helt nede i odds 3,00 for mål af den dygtige kantspiller, mens Unibet, 888sport og Danske Spil lige sniger sig op på 3,30.
Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30