Tipster: Thomsen
Date: Onsdag d. 27/01-2016, 18:30
Sport: Andre sportsgrene
Event: NEC Nijmegen - Twente
League: Æresdivisionen, Holland
Bet: Chinedu Ede - scorer i kampen
Units: 2
Odds: 5.80
Chance assessment: 19%
Correct odds: 5.26
Betvalue: 110%
Bookmaker: 365
Result: TABT

NEC, der netop har fået danske Dario Dumic i stald, tager imod Twente, der stadig kæmper en hård kamp for at slippe ud af bundstriden. Starten på 2016 har været ganske acceptabel for gæsterne, der har nettet seks gange i de første to kampe i det nye år - og onsdag er de igen nødt til at finde vej til nettet, såfremt de vil tage skridt væk fra den nuværende placering på nedryknings-playoff pladserne. 

I forhold til at score mål, så har Twente haft held til dette i de første kampe. Først blev Heracles skilt fuldstændigt fra hinanden, da de var på besøg på De Grolsch Veste i Enschede, og blev sendt hjem med et 4-0-nederlag. I weekenden tabte Twente så, helt som forventet, da de gæstede Eindhoven og PSV - men på den positive side, så lykkedes det for holdet at komme på tavlen to gange i 4-2-nederlaget. 
Fælles for begge de to kampe i 2016, så er det, at den tyske offensivspiller Chinedu Ede er kommet på tavlen. Imod Heracles nettede han to gange, og i udekampen imod PSV blev det til en enkelt scoring. Dermed har den 28-årige tysker nettet alle sine tre sæsonmål indenfor disse to kampe, efter at have været i aktion for klubben i 13 kampe siden skiftet fra Mainz i sommers. Udover de tre mål, der er lavet, så har han også leveret tre assists i sæsonen. 
Onsdagens modstander fra NEC gør det godt, og er et hold, som man er nødt til at have respekt for. Inden onsdagens opgør ligger Dumic og co. nr. 7 i Æresdivisionen, og de har i de to første kampe i 2016 hentet fire point, og holdt clean sheet i begge opgør. Det har de faktisk magtet i halvdelen af deres 10 hjemmekampe i sæsonen, hvilket taler ganske meget imod dette spil, ligesom at de generelt set er godt kørende. Generelt set har holdt dog lukket mål ind i fire af de seneste seks kampe i ligasammenhæng. 
Hjemmeholdet har fravær fra Hannes Haldorsson (målmand, 8 kampe/0 mål) og Joshua Smits (målmand, 0 kampe/0 mål), og kommer derfor til at stille med Brad Jones, der kom til fra League One-klubben Bradford lige efter nytår. Dette samt tilgangen af Dumic i midterforsvaret kan muligvis betyde, at alle roller og samspil endnu ikke er 100% på plads endnu, når Twente kommer stormende.
Gæsterne må se bort fra Giorgos Katsikas (forsvar, 3 kampe/0 mål), Torgeir Børven (angreb, 0 kampe/0 mål) og Sonny Stevens (målmand, 0 kampe/0 mål). 
Twente har en god historik imod NEC Nijmegen, som de ikke har tabt til i de seneste fem møder med. Det er i disse blevet til fire sejre og én uafgjort. Da de senest mødtes i oktober på De Grolsch Veste måtte NEC rejse hjem med et nederlag på 1-0. Twente har samtidig scoret imod NEC i de seneste 20 indbyrdes opgør (alle turneringer). Senest det ikke skete var i august 2005. 
Der er ikke så meget at rafle om for gæsterne her. Selvom modstanderen er i god form, så skal Twente have et resultat med - og med en skidt defensiv, så kommer det til at afhænge af spillerne i den anden ende af banen. Her er topscorer Ziyech et rigtigt fint bud på mål, da han med 11 scoringer i sæsonen er den klart skarpeste. Ziyech har dog været rygtet væk, samtidig med at han er kommet med nogle uheldige udtalelser om, at han er for god til holdet. Han virker ikke mentalt til stede i Twente længere. 
Jeg går derfor med odds 5,80 på at formstærke Ede igen finder vej til nettet. Qua hans position på kanten, og at hans direkte modstander bliver Todd Kane, der må betegnes som det svageste led i NEC-defensiven, så bør der være muligheder for mål. Min vurdering ligger på 19-20% for et mål af tyskeren. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30