Tipster: Thomsen
Date: Onsdag d. 27/01-2016, 20:45
Sport: Andre sportsgrene
Event: Vitesse - PEC Zwolle
League: Æresdivisionen, Holland
Bet: Milot Rashica - scorer i kampen
Units: 3
Odds: 2.95
Chance assessment: 38%
Correct odds: 2.63
Betvalue: 112%
Bookmaker: 365
Result: ANNULLERET

Vitesse har et ungt og talentfuldt hold. Der er naturlige udsving i deres præstationer, men på det seneste har de leveret godt. Onsdag skal de op imod PEC Zwolle, et lige så ustabilt mandskab, og det ligner et opgør, hvor hjemmeholdet har muligheder. Det bliver til et målscorerspil her.

Vitesse-offensiven, der oftest består af Solanke, Brown, Qazaishvili og Rashica har en gennemsnitsalder på blot 19,5 år. Ingen af disse spillere er over 22 år gamle, og tre har endnu ikke fejret sin 20 års fødselsdag. Man kan ikke klandre klubben for ikke at satse på ungdommen, og man hører næppe heller denne klage over brugen af disse talentfulde unge spillere. Kvartetten har scoret 19 mål tilsammen i denne sæson. 
På højrekanten finder vi den 19-årige albaner Milot Rashica, og han har været en sand fornøjelse at følge i denne sæson. Syv scoringer er det hidtil blevet til i kun 17 kampe fra start, og i den seneste måned, har han for alvor sat turbo på målscoringerne. Lige før jul nettede han først en enkelt gang i udekampen imod Heracles, og sikrede klubben det ene point, og runden efter blev det til double up på mål, da han noterede sig for to kasser i sejren på 5-1 over Twente. Den første kamp efter nytår blev til en 2-0-sejr ude over Cambuur, og igen var det med Rashica som målscorer. Senest måtte han dog gå tomhændet fra banen, da Vitesse måtte se sig slået med 1-0 på Amsterdam ArenA imod Ajax. En kamp, som de egentlig var fint med i, og godt kunne have fortjent at slippe afsted med point fra.
I de seneste syv runder har Vitesse kun tabt to kampe. Det var i førnævnte opgør imod Ajax, og så imod PSV tilbage i starten af december. Dette er også de eneste to kampe i denne periode, hvor holdet ikke er kommet på tavlen. 
PEC Zwolle har også tabt til både PSV og Ajax inden for de seneste syv runder, ligesom at de også har set sig besejret af Utrecht. Defensiven har på ingen måde set solid ud, og i fem af de seneste syv kampe, er der lukket mindst to mål ind. Samtidig er der blot leveret et enkelt clean sheet i perioden, mens det kun er blevet til fire af disse i sæsonens indtil videre 19 kampe. 
For Zwolle gør det heller ikke tingene nemmere, at man stadig er uden førstevalget i målet. Kevin Begois (målmand, 14 kampe/0 mål) er skadet, og er erstattet af unge Mickey van der Hart. Herudover er man uden El Hasnaoui (midtbane, 9 kampe/0 mål) og Ryan Thomas (midtbane, 10 kampe/2 mål). 
Hos Vitesse kan man stille i stærkeste opstilling, da træner Rob Maas ingen nævneværdige fravær har.
Da de to hold mødtes i den omvendte kamp i oktober, kunne Vitesse rejse hjem fra IJsseldelta Stadion i Zwolle med en 5-1-sejr i bagagen. I den kamp lukkede og slukkede Milot Rashica målfesten med kampens sidste mål et kvarter før tid. Det var samtidig også endnu en sejr til Vitesse imod Zwolle, som de generelt har et godt tag på. I de foregående 12 kampe mellem klubberne er det blevet til ni sejre til onsdagens værter, to uafgjorte og kun en sejr til Zwolle. På GelreDome i Arnhem har Zwolle stadig første sejr til gode, eftersom at de første seks opgør her er endt i fem hjemmesejre og en enkelt uafgjort. 
Vitesse bør vinde aftenens kamp - og samtidig bør der produceres ganske pænt med chancer. Også nok til, at Rashica kan fortsætte de fine takter, og tegne sig for sæsonens ottende mål. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30