Tipster: Thomsen
Date: Lørdag d. 06/02-2016, 18:00
Sport: Andre sportsgrene
Event: Bologna - Fiorentina
League: Serie A, Italien
Bet: Josip Ilicic - scorer i kampen
Units: 4
Odds: 4.50
Chance assessment: 25%
Correct odds: 4.00
Betvalue: 113%
Bookmaker: 365
Result: ANNULLERET

Fiorentina er tilbage på sporet efter en downperiode, og har hentet syv point i de seneste tre kampe. Lørdag skal de på besøg hos Bologna, og her venter ingen nem opgave. Viola har dog ikke plads til et dumt pointtab, og dette er en must-win kamp for Paulo Sousas tropper. Endnu engang kan vi forvente, at Josip Ilicic kommer til at spille en hovedrolle, til trods for en skidt kamp sidst - og bookmakerne er igen ganske gavmilde med odds på den slovenske offensivspiller.

Odds 4,50 er rigtigt pænt for mål af Ilicic. Han har indtil nu nettet 10 gange i 19 kampe for Fiorentina siden sæsonen startede. Dermed er han delt topscorer med Kalinic i front, men han har brugt færre kampe til at nå dette antal. Seks mål er der sat ind i hans seneste 9 ligakampe for klubben, og han har fordelt disse scoringer over fem kampe. En ganske flittig målscorer, må han siges at være, og qua hans rolle som frisparks- og straffesparksskytte, så er hans chancer gode hver eneste gang, han render på banen. Derfor kan det også undre, at vi uge efter uge forkæles med disse pæne odds.
Fiorentina nappede i sidste uge en 2-1-sejr hjemme over Carpi. En sejr der fulgte i kølvandet på 0-0 ude imod Genoa og en 2-0-sejr over Torino. Viola hænger fast i topstriden med næb og kløer, og hver eneste point tæller pt. 
Bologna måtte i sidste runde se sig besejret af ganske svage Frosinone, hvilket var noget af en skuffelse efter en god periode. Holdet havde hentet syv point i de foregående tre kampe, men modstanden blev tilsyneladende for stor, da de gæstede bundholdet. Det var samtidig fjerde kamp, af de seks spillede efter nytår, hvor Bologna lukkede mål ind. For sæsonen har de set sig passeret i 17 af 23 kampe, og i 10 af 12 på hjemmebanen. 
Kampen imod Frosinone blev dyr i mere end én forstand. De to faste forsvarsspillere Alex Ferrari (back, 16 kampe/0 mål) og Marios Oikonomou (centerforsvar, 15 kampe/0 mål) ragede begge kort til sig, og sidder ude med karantæne i denne runde. Herudover har træner Donadoni afbud fra Godfred Donsah (midtbane, 11 kampe/2 mål), der er skadet.
Hos Fiorentina mangler man stadig den stærke Milan Badelj (midtbane, 16 kampe/1 mål), der har siddet ude med en skade i en længere periode.
Fiorentina har vundet fem af de seneste syv møder med Bologna - heraf de seneste tre i træk. Da de mødtes tidligere i denne sæson sad Ilicic på bænken det meste af kampen, og havde derfor ikke de store muligheder for at score. Han har dog nettet imod Bologna i begge de foregående kampe, bl.a. da Viola vandt 3-0 på Bolognas bane, da de sidst gæstede denne. 
4,50 på Ilicic er alt for meget - og det fejrer vi med fire units!

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30