Spilforslag: Vitoria Setubal - Moreirense
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Søndag d. 06/03-2016, 17:00 |
| Sport: | Andre sportsgrene |
| Event: | Vitoria Setubal - Moreirense |
| League: | Primeira Division, Portugal |
| Bet: | Rafael Martins - scorer i kampen |
| Units: | 4 |
| Odds: | 2.87 |
| Chance assessment: | 40% |
| Correct odds: | 2.50 |
| Betvalue: | 115% |
| Bookmaker: | 365 |
| Result: | TABT |
Dette er ikke et spil på Moreirense, for holdet er mildest sagt ikke godt kørende. Det er et spil udelukkende på, at holdet kommer på tavlen - og at klubbens målmonster, Rafael Martins, kommer på tavlen. Den brasilianske angriber er komplet vanvittig i øjeblikket, og imod et svagt kørende hjemmehold, der ikke har for vane at holde rene lagner, er der igen chancer for, at han kan få personlig succes trods holdets ringe præstationer.
18 kampe, 13 mål. Det er status for Rafael Martins her hvor der resterer 10 kampe af sæsonen i Portugal. Brasseren har dermed tegnet sig for næsten halvdelen af alle holdets mål i 15/16 (13 af 29 scoringer), og er en af årsagerne til, at Moreirense stadig holder snuden over nedrykningsstregen. Den seneste tid har været helt absurd god for Martins, der har scoret 11 mål i de seneste 10 ligakampe - og kun er gået fra banen i én (1!) kamp i denne periode uden at have et mål på sin kappe. Tal lige om at være formstærk.
Moreirenses frontangriber er både skarp i åbent spil, og så er han også samtidig holdets straffesparksskytte.
Moreirenses frontangriber er både skarp i åbent spil, og så er han også samtidig holdets straffesparksskytte.
Gæsterne kommer til Setubal i skidt form. De seneste 10 kampe har resulteret i tre sejre og syv nederlag, og klubben er stadig søbet godt og grundigt ind i nedrykningskampen. Kun fire point skiller dem og Academica under stregen, og der er pres på for point i hver eneste kamp fra nu og til sæsonslut.
Til trods for at resultaterne udebliver, så har Moreirense for vane at score mål hver eneste gang, de spiller. Holdet har ikke forladt banen uden at score i én eneste af de seneste 12 ligakampe.
Søndagens modstander fra Setubal er fem point og fire pladser over Moreirense i tabellen, og selvom de endnu ikke kan se sig helt fri af nedrykning, så ser tingene en smule lysere ud for dem. De er dog, ligesom rundens modstander, også inde i en rigtig skidt periode, og har kun vundet én af de seneste 10 ligakampe. Samtidig skal vi helt tilbage til starten af december for at finde sidste kamp, hvor holdet ikke har indkasseret et mål. Siden da har Setubal spillet 12 kampe - og lukket 28 mål ind.
44 mål imod i sæsonen gør Setubal til holdet med det tredjedårligste forsvar.
Setubal vandt den omvendte kamp med 2-0. Sejren faldt dog i en periode, hvor søndagens hjemmehold var noget bedre kørende, og meget er sket siden da. Da holdene mødtes i Taca de Liga, en af pokalturneringerne, vandt Moreirense med 1-0, og i den kamp var det netop Rafael Martins, der tegnede sig for kampens mål.
Det er svært ikke at finde værdi i scoring fra Rafael Martins til trods for, at oddset kun er på 2,87. Med scoring i 90% af de seneste 10 ligakampe, og oppe imod et af ligaens ringeste defensiver, så vurderer jeg ham til at score i 40% af tilfældene i dette spot.
Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30