Spilforslag: Perth Glory - Central Coast
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Lørdag d. 12/03-2016, 11:40 |
| Sport: | Andre sportsgrene |
| Event: | Perth Glory - Central Coast |
| League: | A-League, Australien |
| Bet: | Perth Glory-sejr & begge hold scorer |
| Units: | 3 |
| Odds: | 2.60 |
| Chance assessment: | 40% |
| Correct odds: | 2.50 |
| Betvalue: | 104% |
| Bookmaker: | 365 |
| Result: | TABT |
Det er næsten et urimeligt match-up, der finder sted lørdag middag, dansk tid, i det vestligste Australien. Højtflyvende Perth tager imod bundproppen Central Coast. Gæsterne har intet at spille for, mens Glory stadig kæmper for at komme med i slutspillet, og det bør kunne ses i dette møde.
Perth har tur i den. Kun ét nederlag i de seneste syv kampe har sendt klubben i raketfart imod top-6, og dermed slutspillet, som er målet i denne sæson. Holdet er efterhånden det mest skræmmende i A-League, hvor især offensiven giver mareridt hos modstandernes trænere og forsvar. Andy Keogh, Chris Harold og Diego Castro er en dødsensfarlig trio, og de bliver også nøglen i lørdagens kamp, hvor de skal op imod den dårligste defensiv i hele rækken.
Gæsterne fra Central Coast har udspillet deres rolle i denne sæson. Med kun 12 indsamlede point, af 66 mulige, er de isolerede i bunden, og kan ikke længere nå slutspillet. Nu kan de spille frit, og prøve at stikke en kæp i hjulet på modstanderne i de resterende fem kampe, inden slutspillet sætter igang.
Dagens udehold har lukket intet mindre end 52 mål ind i sæsonens 22 kampe, og de snitter dermed mere end to mål imod i hver eneste kamp. I 16 af 22 kampe har de lukket mindst to mål ind, og i ingen af sæsonens kampe er de gået fra banen med rent bur. Ethvert andet hold i A-League har mindst tre clean sheets på CV'et i sæsonen.
Central Coast kommer til nib Stadium med syv nederlag i de seneste otte kampe. Igen har det helt store problem været forsvaret, for holdet scorer som sådan pænt med mål, når man tager i betragtning, at de er bundhold.
I 17 af 22 kampe i denne sæson har Central Coast set begge hold score i deres kampe. For udekampene gælder dette 9 ud af 10 kampe.
Perth har haft begge hold til at score i 15 af 22 kampe, mens dette tal for hjemmekampene hedder 8 af 11.
De seneste 10 kampe mellem disse to klubber har kastet 8 kampe af sig, hvor begge hold er kommet på tavlen. Herudover har Glory vundet fem kampe, mens Central Coast har taget fire sejre og én kamp er endt i remis. På nib Stadium har Perth vundet fire af de seneste fem - med cifrene: 2-1, 4-1, 3-1 og 2-1.
Glory kommer til lørdagens kamp med næsten fuld bemanding. Kun langtidsskadede Ruben Zadkovic (midtbane, 0 kampe/0 mål) er ude.
Gæsterne har fravær fra Storm Roux (forsvar, 20 kampe/1 mål), Michael Neill (forsvar, 17 kampe/1 mål) og Alistair Bray (målmand, 1 kamp/0 mål).
Med alt at spille for hos hjemmeholdet, intet hos gæsterne, og markante defensive fravær hos gæsterne, så ligner dette en ganske sikker hjemmesejr. Perth er stærke på nib Stadium, men har for vane at lukke mål ind - og A-League er som udgangspunkt en voldsomt målrig liga.
Det ligner en sejr til Glory, hvor begge hold kommer på tavlen. Oddset er ikke voldsomt højt, ift. samme spil på andre ligaer, men det er der en årsag til.
3 units på dette spil.
Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30