Tipster: Thomsen
Date: Fredag d. 18/03-2016, 18:00
Sport: Andre sportsgrene
Event: Korona Kielce - Piast Gliwice
League: Ekstraklasa, Polen
Bet: Airam Cabrera - scorer i kampen
Units: 3
Odds: 2.65
Chance assessment: 40%
Correct odds: 2.50
Betvalue: 106%
Bookmaker: 365
Result: VUNDET

Korona Kielce og Piast Gliwice er nok ikke eksotiske navne, der for alvor ringer klokker hos den almene fodboldfan, og polsk fodbold er da heller ikke det, der trækker mest opmærksomhed. Jeg har dog den seneste tid fulgt ligaen en smule, og den er ganske interessant. Ikke mindst nu, hvor den går ind i den afsluttende fase. 
De to hold spiller med i hver deres ende af rækken. Fredagens værter er i den tunge del, mens Gliwice er blandt favoritterne til at tage guldet. Derfor kan dette spil da også forekomme lidt spøjst, men det skyldes, at begge mandskaber har masser at spille for. Den polske liga knækker på midten, om tre runder, hvor otte hold skal spille om mesterskabet og de europæiske pladser, mens otte skal spille om overlevelse. Lige nu ligger Kielce i en position, hvor de stadig kan nå med i det sjove selskab, men det kræver formentlig ni point i de sidste tre kampe – og lidt held oven i hatten. Det er dog en chance, de helt sikkert vil søge. Samtidig gælder det – for begge klubber – om at få nogle point ind på kontoen, for deres pointtotal halveres, når de skal spille slutspil inden længe.
Hjemmeholdet har sandt for dyden ikke været imponerende hidtil, men der er dog ét lyspunkt på mandskabet; den spanske angriber Airam Cabrera. Den 28-årige sydeuropæer er den overvejende årsag til, at tingene ikke ser mørkere ud for Kielce, end det er tilfældet nu, for han har været ganske ustyrlig de senere måneder.
12 mål har Airam indtil nu nettet for Kielce, som han i sæsonen har spillet 19 kampe for, hvoraf kun 17 har været fra start. Intet mindre end 10 af disse mål er sat ind indenfor de seneste otte kampe, hvori han har været i aktion, og i denne periode er han blot gået fra banen i to tilfælde uden at være kommet på tavlen. To gange har han været dobbelt målscorer, mens det en enkelt gang er blevet til hattrick. Udover at være pivfarlig foran kassen, så er han også holdets straffesparksskytte. 
Der er tit og ofte garanti for underholdning, når Kielce løber på banen. Nok vinder de ikke ret mange kampe, men de finder gerne vej til nettet. Således har holdet scoret i 9 af de seneste 10 ligakampe, hvor det i alt er blevet til 16 scoringer (10 af disse af Airam Cabrera). 
Gæsterne fra Piast Gliwice er 2’er i Ekstraklasa, og er et bedre hold end Kielce. De har dog haft en smule knas i maskineriet, når de har forladt vante rammer, og ingen af de seneste fem udekampe er vundet. Hvor de hjemme har vundet 11 af 14 kampe, så hedder den blot 5-4-4 på udebane, hvor 22 af 31 mål imod også er indkasseret. Alene i de seneste seks udekampe har man lukket 13 mål ind, bl.a. fem imod Gornik Zabrze (bundprop), samt tre imod både Nieciecza og Lechia Gdansk, der, ligesom Kielce, er placeret i nederste halvdel af tabellen.
Korona Kielce har vundet de seneste fire møder med Piast Gliwice, mens seks af syv møder i Kielce igennem tiden også er vundet. 
Spillet her kræver ikke, at det bliver til hjemmesejr. Det eneste ønske her er, at Kielce finder vej til nettet, og det er der meget, der tyder på at de gør. 
Der er ild i Airam Cabrera i øjeblikket, og det er svært ikke at have tiltro til, at spanieren endnu en gang finder vej til nettet. Spilbar ned til 2,50. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30