Tipster: Thomsen
Date: Onsdag d. 30/03-2016, 01:00
Sport: Andre sportsgrene
Event: Uruguay - Peru
League: VM kvalifikation, Sydamerika
Bet: Luis Suaréz - første målscorer
Units: 2
Odds: 4.00
Chance assessment: 27%
Correct odds: 3.70
Betvalue: 108%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Der er klasseforskel på nattens to duellanter, Uruguay og Peru. Hjemmeholdet er kæmpestore favoritter til opgøret, og det er der ikke meget at sige til. Udover den åbenlyse kvalitetsforskel i de to trupper, så er holdene også kommet vidt forskelligt fra start i VM-kvalifikationen. Når man så også lige tilføjer hjemmebanefordelen til ligningen, så har man noget, der ligner en ganske solid hjemmesejr. Jeg stikker ud med tre spil på denne kamp. 

Uruguay har hentet 10 point i de første fem kampe i kvalifikationen til VM i Rusland, hvor de står med 3-1-1 indtil videre. Hjemme i Montevideo står de med maksimumpoint efter to sejre på 3-0 over henholdsvis Columbia og Chile; to af sværvægterne i den sydamerikanske kvalifikation. Herudover er det blevet til 2-0 ude over Bolivia, et smalt nederlag til højtflyvende Ecuador på udebane, og senest klarede Oscar Tabaréz' tropper så 2-2 i den vanskelige udekamp imod Brasilien. Alt i alt må man sige, at starten på denne kvalifikation har været aldeles godkendt - inden denne runde ligger mandskabet nr. 2 i gruppen og er allerede godt på vej til Moskva.
Helt så solidt ser det ikke ud hos Peru, der ligger og roder rundt på 8.-pladsen efter kun at have hentet fire point i holdets første fem kampe. Senest måtte peruvianerne nøjes med uafgjort 2-2 hjemme imod Venezuela efter et forrygende comeback, hvor man var nede med 2-0 indtil en halv time før tid. Gæsternes defensiv har haft ganske store problemer indtil videre i kvalifikationen, hvor man har lukket 11 mål ind i fem kampe. Kun imod Paraguay, som man slog 1-0 hjemme i Lima, er målet holdt rent.
En af de spillere, som kan få den helt store hovedrolle i onsdagens kamp er naturligvis Luis Suaréz. Barcelona-spilleren, der formentlig kommer til at danne frontduo med Edison Cavani, har haft en fuldstændig fantastisk sæson i Primera Division. Her har han, sammen med Messi og Neymar, knust al modstand, og uruguayaneren er indtil nu noteret for intet mindre end 26 mål i 28 kampe. Og det er bare i ligaen. I Copa del Rey er der scoret fem gange i tre kampe, mens han i Champions League er oppe på seks mål i syv kampe. Under Klub-VM i Japan i sommers nettede han fem gange i to kampe. 
På landsholdet har han ikke nydt samme succes i rigtig lang tid. Det skyldes selvfølgelig, at han har afsonet 9 kampes karantæne efter det bid, han tildelte Giorgio Chiellini under VM i Brasilien en junidag i 2014. Lige siden har Suaréz ikke været at finde på det uruguayanske landshold; indtil i lørdags, da han endelig gjorde comeback efter 21 måneder i skammekrogen. Det fejrede den brandvarme angriber selvfølgelig med at score kampens sidste mål, til resultatet 2-2, og dermed sikrede han vigtige point til nationen. 
Suaréz har til dato spillet 76 landskampe - og scoret 41 mål - for Uruguay. Han er en kærkommen forstærkning til et allerede fremragende landshold, og selvom han har misset fire kampe i denne kvalifikation, så er målet formentlig at slå hans personlige rekord for flest mål i en kval. I gruppespillet, der sikrede Uruguay deltagelse ved VM i Brasilien, scorede Suaréz 11 mål i 14 kampe.
Uruguay har gode minder for de seneste mange møder med onsdagens modstander, som de har vundet fire af de seneste seks opgør imod, og kun tabt én gang til i denne periode. De fire sejre er kommet i hus med cifrene 2-1, 2-0, 4-2 og 6-0. I de seneste fire møder mellem mandskaberne, er det lykkedes Luis Suaréz at komme på tavlen i hver eneste. Ikke nok med det, så er det i denne periode blevet til hele seks scoringer fra den frygtede uruguayaner. 
Uruguay skal ganske enkelt vinde denne kamp. Peru er et frygteligt udehold. Faktisk har det gæstende mandskab ikke vundet én eneste af deres seneste 25 kampe på fremmed græs i VM-kvalifikationen. Sidst det skete var i juni... 2004! 
Jeg spiller tre spil på denne kamp:
Luis Suaréz - scorer i kampen @ 1,90 (5 units) - Spilles hos Cashpoint!
Dette er markedets højeste odds. De fleste bookmakere ligger i et leje på 1,72-1,80. 
Luis Suaréz - første målscorer @ 4,00 (2 units) - Spilles hos Betfair Sportsbook!
Her er konkurrenterne også væsentligt under. Flere helt nede omkring 3,60. 

Uruguay -1,5 (Asian handicap) @ 2,17 (3 units) - Spilles hos 888sport!
Bet365 i 2,05 for samme spil. Meget af markedet i samme leje. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30