Tipster: Thomsen
Date: Mandag d. 04/04-2016, 19:00
Sport: Andre sportsgrene
Event: Esbjerg fB - Viborg FF
League: Superliga, Danmark
Bet: Jeppe Curth - scorer i kampen
Units: 3
Odds: 4.00
Chance assessment: 27%
Correct odds: 3.70
Betvalue: 108%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Hobros elendighed ser ud til at sikre både Esbjerg og Viborg en sæson mere i den bedste danske række. Begge mandskaber er kommet godt fra land i foråret, og aftenens kamp på Blue Water Arena kunne godt gå hen og blive en underholdende affære. Ligesom de første to møder mellem klubberne i denne sæson. Jeg tror på mål, og hos gæsterne er gode, gamle Jeppe Curth et rigtigt fornuftigt bud - til et flot odds.

Esbjerg er næstsidst, men har skabt et hul på 11 point ned til Hobro, som ligner sikre nedrykkere. Sidste års positive overraskelse har nu fundet deres sande niveau, og mens de øvrige bundklubber, heriblandt EfB, er vågnet op, så fortsætter deres nedtur. Normalt siger man, at der skal 30 point til for at overleve, men med Hobros niveau, og det faktum, at der kun er én nedrykker denne sæson, så er langt mindre nøvendigt. 
Dermed ser vestjyderne ud til at kunne ånde lettet op, og dermed også kunne spille en smule mere frit. Det har også hjulpet, at Jonas Dals tropper har fået en fin start på foråret, hvor det blot er blevet til ét nederlag i de første fire kampe. Senest klarede man 0-0 i den svære udekamp i Brøndby, og inden da blev det til hjemmesejre over både AGF og Randers; dog to meget svage udehold. 
Esbjerg har fikset to clean sheets i forårets kampe, hvilket er markant fremgang i forhold til efteråret. At vestjyderne har defensive udfordringer, er der dog ingen tvivl om. I 19 af sæsonens 22 kampe, har det esbjergensiske mandskab lukket mål ind.
Det er noget, Viborg har i sinde at udnytte mandag aften. Den 120-årige klub har fået en forrygende start på foråret, hvor man er gået ubesejret igennem de første fire kampe via uafgjorte resultater imod både FC Nordsjælland og stærkt kørende SønderjyskE, mens Hobro og Randers er besejret med imponerende cifre på 6-0 og 3-1; begge kampe på udebane. 
Jeppe Curth har fundet vej til nettet tre gange i de fire kampe, hvor han blev dobbelt målscorer imod Hobro, mens han i Randers omsatte et straffespark lige inden pausen. Dermed er den 32-årige angriber oppe på otte sæsonscoringer i 19 kampe fra start. Udmærket præstation for en undertippet klub af den erfarne målræv. 
Hvis Curth kunne vælge, hvilken klub han allerhelst ville spille imod hver weekend, så er der gode chancer for, at han ville pege på mandagens modstander fra Esbjerg. Den vestjyske klub er det Superligahold, som Curth har scoret allerflest mål imod i sin karriere. I 19 kampe imod EfB er det blevet til ni scoringer; tre af disse alene i denne sæson, hvor han i begge opgør i efteråret kom på tavlen, da VFF besejrede esbjergenserne med henholdsvis 2-1 og 4-2 i Viborg. 
Hjemmeholdet er uden flere spillere til mandagens kamp. 
Ryan Laursen (forsvar, 4/0), Andreas Nordvik (forsvar, 0/0), Victor Palsson (midtbane, 2/1), Kevin Mensah (midtbane, 9/4), Mick van Buren (angreb, 19/4) og Robin Söder (angreb, 11/4) er alle ude med skader. Herudover er der tvivl omkring vigtige Magnus Lekven (midtbane, 21/2), der har døjet med sygdom i løbet af ugen.
Gæsterne kommer til Blue Water Arena uden Jeroen Veldmate (forsvar, 9/1), der er skadet, mens klubben har valgt at sætte Mathias Wichmann (midtbane, 16/0) af, efter han tog en seriøs druktur henover påsken. 
Begge hold er i god form, og det bør afspejle sig i mål i mandagens kamp. Foregående opgør imellem de to klubber giver også håb om underholdning. Således er de sidste fem Superligamøder endt med følgende resultater:
Viborg - EfB: 4-2
Viborg - EfB: 2-1
EfB - Viborg: 0-0
Viborg - EfB: 1-3
Viborg - EfB: 3-1
De formstærke gæster burde kunne ryste et forsvar, der meget vel kunne komme til at bestå af Nicolaj Hagelskjær, Jeppe Brinch, Daniel Stenderup og Jesper Lauridsen. Med al respekt, så er dette ikke en bagkæde, der vækker den store frygt.
Oddset på Curth som målscorer svinger mellem 2,90 og 4,00. 
Jeg vurderer, at det korrekte odds burde hedde 3,70 og finder dermed pæn værdi her. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30