|
Tipster:
|
Thomsen
|
|
Date:
|
Mandag d.
04/04-2016, 20:15
|
|
Sport:
|
Andre sportsgrene
|
|
Event:
|
Greuther Fürth - Freiburg
|
|
League:
|
2. Bundesliga, Tyskland
|
|
Bet:
|
Florian Niederlechner - scorer i kampen
|
|
Units:
|
3
|
|
Odds:
|
3.00
|
|
Chance assessment:
|
35%
|
|
Correct odds:
|
2.86
|
|
Betvalue:
|
105%
|
|
Bookmaker:
|
365
|
|
Result:
|
VUNDET
|
Toppen er tæt i den næstbedste tyske række, hvor Nürnberg, RB Leipzig og Freiburg alle kæmper om to direkte oprykningspladser, samt en playoff-plads. Alle tre mandskaber er naturligvis interesserede i, at nappe den direkte billet til det fineste selskab, og eftersom de tre duellanter alle er i fremragende form, så er der ikke plads til at snuble. Slutspurten er sat ind, og blot tre point skiller de tre tophold. En sejr til Freiburg mandag, ude imod midterholdet Greuther Fürth, vil sende holdet på 1.-pladsen inden de sidste seks kampe.
Greuther Fürth kan ikke længere nå hverken til eller fra. Klubben ligger på en komfortabel 10.-plads, hvor man har 12 point til nedrykningspladserne og 19 point til oprykningspladserne. Det er en god, gammeldags mellemsæson, vi har med at gøre her, og selvom den teoretiske mulighed for nedrykning er til stede, så skal meget gå galt, hvis ikke de også er at finde i 2. Bundesliga efter sommerferien.
Foråret har været en pose blandede bolsjer for Fürth, der har hentet tre sejre, tre uafgjorte og to nederlag i de otte kampe spillet i 2016. Senest hentede man et fint 2-2-resultat ude imod rækkens nr. 5 fra Bochum, og inden da syv point i de foregående tre kampe. Formen må siges at være ganske nydelig, men mandagens modstander er af en lidt anden kaliber, end den de har mødtes i den seneste tid.
Freiburg kommer til Sportpark Ronhof Thomas Sommer, som Fürths hjemmebane meget mundret hedder, med seks sejre i træk. Efter en træg start på foråret, hvor man tabte de første to kampe, er melodien igen fundet og Freiburg tromler nu al modstand over.
Offensivt er Freiburg outstanding. Klubben er den mest scorende i hele 2. Bundesliga, hvor det hidtil er blevet til 58 mål i 27 kampe, hvilket giver et flot snit på 2,15 scoringer pr. kamp. Holdet er i besiddelse af flere dygtige spillere på den sidste tredjedel af banen, hvor især Vincenzo Grifo (24 kampe/11 mål) og Nils Petersen (25 kampe/18 mål) har udmærket sig. Siden nytår er der dog tilføjet en ekstra dimension til Freiburgs offensiv, og det har været en succes;
Florian Niederlechner blev i vinterpausen lejet i Bundesligaklubben Mainz, hvor han havde svært ved at slå spillere som Cordoba og Muto af pinden i front. Derfor var det naturligt at søge nye græsgange, og dem har han så fundet i Freiburg. Her er den 25-årige angriber blevet en øjeblikkelig succes, hvor han lige brugte de første tre kampe på at falde til, hvorefter der er blevet tændt op i målmaskinen. I de seneste fire kampe, han har spillet for sin nye klub, er det blevet til mål - og intet mindre end fem af slagsen. Bl.a. var han manden med det meget vigtige mål til 2-1, da han blev matchwinner i topkampen imod oprykningsrivalerne fra RB Leipzig.
I seneste kamp, inden landsholdspausen, sad Niederlechner ude med karantæne, og det kunne ses på Freiburgs offensiv, der ikke fandt vej til nettet, men måtte have hjælp af midtbanespilleren Frantz for at sikre en smal 1-0-sejr og tre vigtige point. Dermed bør der til denne kamp være genvalg til angriberen, der i 2014/2015 scorede 15 mål i 32 kampe for Heidenheim i 2. Bundesliga.
Hjemmeholdet er til mandagens kamp uden Gjasula (midtbane, 26/5), der afsoner karantæne, mens Tripic (angreb, 14/0) er skadet.
Gæsterne er uden Julian Schuster (midtbane, 8/1) og Lukas Kübler (forsvar, 0/0). Herudover er der tvivl omkring Torrejon (forsvar, 13/1), der er tilbage efter en længere skadespause.
Greuther Fürth har lukket mål ind i 20 af 27 kampe i denne sæson, mens Freiburg kun er gået fra banen to gange uden at nette i samme antal kampe. Med alt på spil for gæsterne, så er dette en kamp, der skal vindes, hvis klubben stadig skal have 'the upper hand' i oprykningsræset.
De to klubber er mødtes tre gange i dette årti; to gange i 1. Bundesliga, hvor Freiburg vandt 1-0 hjemme og 2-1 ude over mandagens modstander. Da de stødte sammen tidligere i denne sæson, på Schwarzwald-Stadion i Freiburg, blev Fürth slagtet med 5-2.
Bookmakerne har også fidus til at Florian Niederlechner igen finder vej til nettet. Tipico tilbyder kun 2,70 mens Cashpoint sniger sig op på 2,80. Hos Bet365 er der dog odds 3,00 at hente, hvis den formstærke frontløber igen får bolden i rusen.
Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30