Tipster: Thomsen
Date: Fredag d. 08/04-2016, 18:30
Sport: Andre sportsgrene
Event: Heidenheim - Braunschweig
League: 2. Bundesliga, Tyskland
Bet: Denis Thomalla - scorer i kampen
Units: 3
Odds: 3.60
Chance assessment: 30%
Correct odds: 3.33
Betvalue: 108%
Bookmaker: 365
Result: ANNULLERET

Heidenheim er i fremragende form og skal i fredagens møde op imod Eintracht Braunschweig, der har set en smule mere vakkelvorne ud i den seneste tid. Ingen af holdene kan nå hverken til eller fra, så der bør ikke være motivationsforskel her. Heidenheim bør dog have en 'edge' i forhold til hjemmebane og formbarometer. Jeg tror, at holdets unge angriber Denis Thomalla finder vej til nettet. 

Odds 3,60 er et flot odds på Thomalla, der kom til Heidenheim i vinterpausen på leje fra polske Lech Poznan. Den 23-årige offensivspiller slog i 14/15-sæsonen igennem i østrigske Ried, hvor han nettede 10 gange i sæsonen, hvilket sendte ham til Poznan. Her blev han ingen succes, og derfor er han nu at finde i den næstbedste tyske række. I Heidenheim har han været fast mand siden ankomsten, og den tillid har han indfriet med at nette tre gange i otte kampe fra start. Alle mål er sat ind på hjemmebanen, hvor han har fundet vej til nettet i tre af fire kampe. 
Heidenheim har blot tabt én af forårets ni kampe, og er dermed et af de absolut mest formstærke mandskaber i 2. Bundesliga. Det enlige nederlag kom tilmed imod RB Leipzig, som må betegnes som lidt af en mastodont i denne række. Kun i udekampen imod Karlsruhe er Heidenheim gået fra banen uden at score, og det har været kendetegnende for hele sæsonen, hvor holdet har fundet vej til nettet i 21 af 28 kampe (75%). 
Fredagens gæster fra Braunschweig er på ingen måde i stærk form. Kun to af deres ni ligakampe siden nytår er blevet vundet, og begge disse har været på hjemmebane - og imod bundhold. Samtidig er det kun i to tilfælde lykkedes at holde buret rent, hvilket igen kun er sket imod bundhold. Det er især på udebane, det kniber for holdet, der blot har hentet fire sejre på fremmed græs i denne sæson. 
Hjemmeholdet er fredag uden den karantæneramte Titsch-Rivero (midtbane, 19/0), mens Wittek (forsvar, 15/1) og Beermann (forsvar, 12/0) er tvivlsomme.
Gæsterne kommer også med en mand i karantæne. Boland (midtbane, 24/5) er i straffeboksen, mens holdet også må klare sig uden Ofosu-Ayeh (forsvar, 20/0), Correia (forsvar, 14/0) og Sauer (forsvar, 14/0), der er skadede.
Indbyrdes er det Braunschweig, der har bukserne på. Gæsterne har vundet de seneste tre indbyrdes opgør med Heidenheim. Måske kan der ændres på dette denne gang, hvor de to mandskabers formkurver peger i hver deres retning. 
Tre units forsøges på Denis Thomalla til at finde vej til netmaskerne. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30