Tipster: Thomsen
Date: Søndag d. 10/04-2016, 16:00
Sport: Andre sportsgrene
Event: Vaduz - St. Gallen
League: Super League, Schweiz
Bet: Danijel Aleksic - scorer i kampen
Units: 3
Odds: 3.60
Chance assessment: 30%
Correct odds: 3.33
Betvalue: 108%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Den schweiziske Super League er på vej ind i den afsluttende fase af sæsonen, og tabellen er tæt. Både i top og i bund, hvor flere kandidater er i spil til nedrykning, mens en god håndfuld også spiller om europæisk i næste sæson. 

Vaduz er sidst i rækken, der indeholder 10 hold, og ligner lige nu bedste bud på en nedrykker til Challenge League. Holdet er i rigtig skidt form, og kan få det svært søndag, når St. Gallen, der stadig har en Europa League-plads for øje, kigger forbi Rheinpark Stadion. Gæsterne har for vane at finde vej til nettet, og en af sæsonens profiler har været den offensive midtbanespiller Danijel Aleksic. Mål fra hans fod er velbetalt søndag, og skal have et skud herfra.
Aleksic er St. Gallens topscorer i denne sæson, hvor det er blevet til ni scoringer i 20 startere for den serbiske offensivspiller. Han står uden mål i de seneste tre ligakampe, hvilket han dog selv er skyld i. I forrige udekamp, imod topholdet Basel, brændte spilleren fra Balkan straffe, og måtte dermed se scoringstotalen for sæsonen forblive ét-cifret. 
Inden Basel-kampen havde Aleksic fundet vej til nettet fem gange i de foregående fire kampe.
St. Gallen er en del af et ganske bredt felt, der slås om 4.-pladsen i Super League. Kun seks point skiller de fem hold fra 4.-8.-pladsen, der hver uge forsøger at fravriste konkurrenten denne placering, der giver adgang til Europa League. Formen hos søndagens udehold er noget ustabil, og de står med 2-2-4 for de otte kampe i foråret. Til trods for, at det er blevet til en del pointtab, er det alligevel lykkedes mandskabet at komme på tavlen i syv af disse kampe. 
Vaduz har skrabt sølle 21 point sammen i sæsonen, og ligger derfor på sidstepladsen ud af rækkens 10 hold. De har, inden søndagens opgør, tre point op til Lugano på den anden side af stregen, men Vaduz har spillet en kamp mere, hvilket ikke hjælper deres sag. 
Søndagens hjemmehold kommer til kampen med et dugfriskt 5-1-nederlag i bagagen fra sidste runde, hvor de blev slagtet af rækkens nr. 5 fra Luzern. Inden da blev det til endnu et nederlag, på 3-0, hjemme til Zürich, og holdet er nu oppe på syv kampe i træk uden sejr. Samtidig har de blot registreret sig for en sejr i de seneste 16 ligakampe. 
Defensiven bærer en stor del af skylden for den forfatning holdet er i. Hele 46 gange har Vaduz-målmanden måtte hente bolden ud af eget net i denne sæson, og i sæsonens hidtidige 26 spillede kampe er søndagens hjemmehold blot gået fra banen tre gange uden at indkassere mål. 
Det har for vane at blive målrigt, når disse to mandskaber mødes. Således er der i otte møder mellem klubberne i dette årti scoret 31 mål; et snit på knap fire kasser pr. kamp. Kun én gang i denne periode er en kamp gået under tre mål, og kun den ene gang er St. Gallen gået fra banen uden at score.
Det ville overraske meget, hvis ikke også St. Gallen finder vej til nettet søndag. Aleksic, der er topscorer og straffesparksskytte, er et rigtigt fornuftigt bud på en målscorer. Og til en pris på 3,60 er det mere end spilbart.

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30