Tipster: Thomsen
Date: Søndag d. 17/04-2016, 18:00
Sport: Andre sportsgrene
Event: FC København - Brøndby
League: Superliga, Danmark
Bet: Thomas Delaney - får gult kort
Units: 3
Odds: 3.50
Chance assessment: 30%
Correct odds: 3.33
Betvalue: 105%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Ugens mest omtalte kamp herhjemme har været søndagens forestående derby mellem FC København og Brøndby. Der er fra begge klubber bagt godt og grundigt op til kampen i medier, hvor beskyldninger og slet skjulte svinere er fløjet frem og tilbage. Nu skal tingene dog afgøres på banen, og hjemmeholdet er ganske store favoritter til at tage sejren, hvilket man ikke kan argumentere det store imod. Brøndby gjorde dog en rigtig fin figur, da mandskaberne mødtes på samme bane for 11 dage siden - og kan muligvis igen presse guldfavoritterne. Jeg stikker ud på et par kortspil her, og valgene er faldet på hjemmeholdets centrale midtbaneslider Thomas Delaney i to varianter.


Thomas Delaney - får gult kort @ 3,50 (3 units)
Delaney er generelt en spiller der, efter danske forhold, trækker ganske mange kort. Indtil videre er midtbanespilleren blevet vist det gule kort fem gange i sæsonen, hvor han har været i aktion 21 gange for FC København. Herudover er han blevet noteret i dommerens bog to gange i pokalturneringen. Dermed ligger han reelt, statistisk set, under linjen i forhold til oddset, men der er andre parametre, der gør sig gældende her. I dagens kamp bliver der ekstra tryk på, ift. at det er en kamp imod ærkerivalerne, hvor både tilskuere, medier og klub forventer, at der gives en ekstra skalle. 
Samtidig er Delaney gerne en spiller, der er ekstra opsat i netop kampene imod rivalen fra Vestegnen. Det så man senest, da han i pokalkampen for 11 dage siden hev gult kort allerede efter 18 minutter. Det var fjerde gang i de seneste seks derbies, at Delaney kommer i dommerens bog.
I seneste kamp mellem søndagens duellanter lykkedes det Brøndby at presse FC København på midtbanen, og kan Auri Skarbalius' tropper finde samme opskrift igen i denne rundes kamp, så vil Delaney uden tvivl blive en af de mere aktive spillere i hjemmeholdets lejr.
Thomas Delaney - scorer & får kort @ 22,00 (1 unit)
En lidt anderledes variant, hvor ovenstående spil kombineres med, at Delaney også kommer på tavlen. Det er lidt af et langskud, men midtbanespilleren er en særdeles flittig målscorer i de indbyrdes opgør imod Brøndby. I pokalkampen for 11 dage siden var det netop Delaney, der fik udlignet til 1-1 i de to holds uafgjorte opgør på denne bane, og det var Delaneys tredje derbymål i karrieren. Alle tre mål er faldet inden for de seneste syv møder med Brøndby - og alle tre mål er scoret på hjemmebanen. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30