Tipster: Thomsen
Date: Lørdag d. 23/04-2016, 16:00
Sport: Andre sportsgrene
Event: Gefle - Östersunds
League: Allsvenskan, Sverige
Bet: Simon Skrabb - scorer i kampen
Units: 3
Odds: 4.35
Chance assessment: 25%
Correct odds: 4.00
Betvalue: 109%
Bookmaker: 365
Result: TABT

To af de lidt blødere hold fra den bedste svenske række mødes lørdag eftermiddag på Gavlevallen i Gävle. Hjemmeholdet Gefle tager imod oprykkerne fra Östersunds, og det er faktisk gæsterne, der er gjort til favoritter her efter en udmærket sæsonstart. Jeg tror dog på, at værterne kommer på tavlen, og til den mission har de unge Simon Skrabb, der har fået en fornuftig start på sæsonen.

Den 21-årige finne skiftede inden denne sæson til Gefle fra Åtvidaberg, og er omgående gledet ind i startopstillingen, hvor han har fået en plads helt i front. Det har vist sig at være en helt fin disposition fra trænerens side, for den unge angriber har fundet vej til nettet to gange i sæsonens første fire kampe. Begge mål er scoret på hjemmebanen, hvor han også, inden sæsonstart i turneringen, kom på tavlen i Pokalturneringen, da man her mødte Brommapojkarna.  Tre scoringer i syv kampe for en ung angriber i en ny klub. Det må siges at være godkendt.
Gefle har ikke været voldsomt imponerende hidtil i sæsonen. Kun fire point er der hentet ud af 12 mulige, hvilket bookmakerne har valgt at belønne med en underdog-rolle imod en lille oprykkerklub. Det er da også nogle ustabile resultater klubben generelt leverer, men én ting er som regel sikker; de kommer på tavlen hjemme i egen hule. I sidste sæson formåede de at score i alle pånær to hjemmekampe, og i denne sæson er de startet ud med scoring imod både Helsingborg og Djurgården på Gavlevallen. 
Gæsterne fra Östersunds har hentet syv af 12 mulige point siden oprykningen til Allsvenskan. I de seneste to er det blevet til sejre over Falkenbergs og Häcken, der dog også må betegnes som noget af det tyndere øl, og inden da nederlag til AIK og uafgjort imod Hammarby. Ganske udmærket start på sæsonen af den lille oprykkerklub. 
Östersunds har endnu ikke formået at holde buret rent i sæsonen, til trods for den pæne pointhøst. 
Hjemmeholdet er uden Emil Bellander (angreb, 0/0) og Simon Rafn (midtbane, 0/0) i dagens kamp, mens gæsterne kommer til Gävle uden Sebastian Lundbäck (forsvar, 0/0) og Jamie Hopcutt (midtbane, 1/0). 
Jeg tør ikke spå en vinder af denne kamp, men at Gefle kommer på tavlen bør der immervæk være pæne chancer for. Skrabb kommer til at starte på toppen, og med ham i fin form er der muligheder. 4,35 er pænt betalt imod en oprykker. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30