Tipster: Thomsen
Date: Fredag d. 29/04-2016, 17:30
Sport: Andre sportsgrene
Event: Ilves - Mariehamn
League: Veikkausliiga, Finland
Bet: Dever Orgill - scorer i kampen
Units: 4
Odds: 3.40
Chance assessment: 33%
Correct odds: 3.03
Betvalue: 112%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Den finske Veikkausliiga er startet op, mens de øvrige ligaer rundt om i Europa går på hæld. Det er skønt for os, der ynder at bette på fodbold, at fodbolden ikke kommer til at ligge helt stille. 

Fredag aften mødes to hold, der har fået ganske fine starter på den nye sæson, når Ilves tager imod Mariehamn. Jeg forsøger mig med et målscorerspil i denne kamp, hvor jeg anser gæsterne for at være det stærkeste hold. 
Fokus ligger på Mariehamns jamaicanske angriber Dever Orgill, der har været en afgørende herre for fredagens gæster i de første kampe i sæsonen. Indtil videre er det blevet til tre scoringer i fem kampe, hvoraf han er startet inde i fire. Herudover var han også manden med målet, da holdet for nyligt røg ud af den finske pokalturnering imod Lahti. I sidste sæson holdt Orgill også et pænt snit med otte mål i 25 startere for Mariehamn, mens det i de to sæsoner før det blev til ni kasser i 16 kampe fra start. I denne sæson er han kommet på tavlen i tre af fem ligakampe, hvor det kun i de to kampe imod Finlands stærkeste hold, HJK Helsinki, er hændt at han ikke har scoret. Jamaicaneren har scoret tre af holdets fire mål i sæsonen.
Fredagens modstander fra Ilves kan ikke betegnes som et mandskab på HJKs niveau. I sidste sæson endte de på 8.-pladsen i ligaen, der indeholder tolv mandskaber, mens de sæsonen inden da spillede i den næstbedste række. Man kan dog ikke tage fra fredagens værter, at de er kommet godt fra land i denne sæson, hvor de står med maksimumpoint indtil videre; det hører dog med til historien, at Ilves blot har spillet to kampe, mens resten af ligaen efterhånden er oppe på fem. 
Mariehamn står med 10 point for fem kampe, hvor det er blevet til tre sejre, samt et nederlag og et uafgjort resultat imod HJK. 
Siden Ilves rykkede op i Veikkausliiga inden sidste sæson har de to klubber mødtes fire gange. Det er endnu ikke lykkedes Ilves at vinde en kamp imod Mariehamn, der har sejret tre gange og spillet en enkelt uafgjort. I begge kampe på Ilves' bane i sidste sæson, hvoraf den ene var i pokalturneringen, blev det til sejre til Mariehamn - og i begge disse kom Dever Orgill på tavlen. I den ene endda som dobbelt målscorer.
3,40 er et vældigt flot odds, og det skubber jeg fire units ind på. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30