Tipster: Thomsen
Date: Torsdag d. 05/05-2016, 13:00
Sport: Andre sportsgrene
Event: RoPS - Lahti
League: Veikkausliiga, Finland
Bet: Aleksander Kokko - scorer i kampen
Units: 4
Odds: 2.85
Chance assessment: 40%
Correct odds: 2.50
Betvalue: 114%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Et af de mest genkendelige navne, hvis man følger den finske Veikkausliiga en lille smule, er Aleksander Kokko. Den 28-årige angriber med de russiske rødder har igennem en længere årrække været en stabil målscorer i De Tusind Søers Land, og igen i denne sæson har han fortsat den tendens. 

Kokko har indtil videre fundet vej til nettet fire gange i RoPS' fem ligakampe, ligesom at det også er blevet til scoring i den finske pokalturnering. Dermed holder angriberen igen et overordentligt flot scoringssnit, ligesom det bl.a. var tilfældet i sidste sæson, hvor han præsterede at passere modstandernes målmænd 17 gange i 28 kampe fra start. 
Siden 2008 er han oppe på at have scoret 76 mål i 140 kampe i diverse finske klubber.
Torsdag møder Kokko og RoPS rækkens nr. 8 fra Lahti. Det er på ingen måde noget skidt hold, der slår vejen forbi Rovaniemi, men gæsterne har ikke fået nogen prangende start på sæsonen, hvor det blot er blevet til fem point i de første fire kampe. I sidste runde fik man dog sæsonens første sejr, da VPS blev besejret med 4-0. Det var samtidig også det første clean sheet siden turneringen blev sparket igang i starten af april. 
Generelt er Lahti ikke et hold, der specielt ofte formår at lukke af i bagrummet. I de seneste 10 ligakampe er der scoret imod dem i de ni, og især i udekampene halter de en del på dette punkt. 
RoPS er et notorisk stærkt hjemmehold, og klubben har kun én gang i de seneste 16 kampe på eget græs set sig besejret. Sjovt nok var det imod netop Lahti, da de i august sidste år sejrede med 2-1 på denne bane. 
Kokko har fine minder fra møder med Lahti. I sidste sæsons afsluttende møde mellem klubberne vandt RoPS med overbevisende 4-1 på udebane imod Lahti. I den kamp meldte Kokko sig som målscorer intet mindre end tre gange. Bl.a. to gange på straffe; en disciplin han mestrer, og skulle værterne blive tildelt et forsøg fra straffesparkspletten torsdag, bliver det også Kokko, der går til pletten. 
NordicBet er ude med 2,85 på mål fra den skarpe angriber, og det er betydeligt bedre end de 2,40 som vi får på samme spil hos Unibet og 888sport. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30