Tipster: Thomsen
Date: Søndag d. 08/05-2016, 04:00
Sport: Andre sportsgrene
Event: Seattle Sounders - SJ Earthquakes
League: MLS, USA
Bet: Chris Wondolowski - scorer i kampen
Units: 4
Odds: 3.60
Chance assessment: 30%
Correct odds: 3.33
Betvalue: 108%
Bookmaker: 365
Result: TABT

SJ Earthquakes er ikke noget storslået udehold, men de bør alligevel stå med chancer, når de natten til søndag, dansk tid, gæster Seattle Sounders. Hjemmeholdet har fået en ganske middelmådig start på sæsonen, og gæsterne har for vane at score mål - også i de kampe, hvor de ikke henter sejren. En af grundene er veteranen Chris Wondolowski. 

Wondolowski har spillet hos Earthquakes siden 2009, og har i hele denne periode været en notorisk målscorer i klubben. I de seneste seks sæsoner i træk er det blevet til tocifrede måltotaler hvert eneste år. I 2012 nettede han 27 gange i 33 kampe, mens det sidste sæson blev til 16 kasser i 30 kampe. Selvom han efterhånden er gået hen og blevet 33 år, så er han ikke stoppet med at score mål. I denne sæson er han allerede oppe på syv scoringer i kun ni kampe. Han er blot gået fra banen to gange uden at score. Han er desuden også holdets straffesparksskytte. 
Seattle fik en ganske skidt start på sæsonen med tre nederlag i træk, men har i de seneste fem kun indkasseret et enkelt nederlag - og i alt hevet 10 point i denne periode. Der er dog scoret imod mandskabet i seks af sæsonens otte kampe, og det er et ret generelt billede, når det kommer til Sounders. Set over de seneste 30 ligakampe er de i de 25 blevet passeret mindst én gang. 
I samme periode, altså målt over de seneste 30 kampe, er det kun sket fire gange, at SJ Earthquakes er gået fra banen uden at score. I denne sæson alene har de fundet vej til nettet i ni ud af ni kampe; fuld plade. Det er også noget, der har gjort sig gældende i de indbyrdes opgør, hvor rundens gæstende mandskab har scoret i hver enkel af de seneste fem møder med Sounders. De seneste to gange, de er mødtes i Seattle, er det blevet til sejr til Earthquakes. Og i to af de seneste tre på denne bane har Wondolowski fundet vej til nettet. 
Odds 3,60 for mål af den brandvarme veteran er ganske enkelt i overkanten. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30