Spilforslag: AFC United - Varberg
| Tipster: | Thomsen |
|---|---|
| Date: | Søndag d. 15/05-2016, 16:00 |
| Sport: | Andre sportsgrene |
| Event: | AFC United - Varberg |
| League: | Superettan, Sverige |
| Bet: | Omar Eddahri - scorer i kampen |
| Units: | 3 |
| Odds: | 2.85 |
| Chance assessment: | 38% |
| Correct odds: | 2.63 |
| Betvalue: | 108% |
| Bookmaker: | 365 |
| Result: | TABT |
AFC United stormer frem i den svenske Superettan, hvor holdet efter syv kampe har hentet 16 af 21 mulige point. Fem sejre og blot et nederlag er det hidtil blevet til, og søndag har de en - på papiret - overkommelig opgave, når de hjemme tager imod Varberg, der på ingen måde har blomstret i denne sæson. Værterne har en skarpretter i front, og han kan komme til at gøre ondt på det gæstende mandskab.
25-årige Omar Eddahri har spillet det meste af sin karriere i AFC United, hvor han igennem de seneste sæsoner har været ganske skarp foran kassen. I sidste sæson blev det til seks scoringer i 22 kampe, men den målhøst har franskmanden tydeligvis planer om at toppe i denne. Allerede efter de første syv kampe, hvor han er startet inde i seks tilfælde, har angriberen fundet vej til nettet fire gange. Medregner man slutningen på sidste sæson, så har Eddahri i seks af de seneste ti ligakampe - og i perioden scoret i alt syv mål.
Angriberens fire sæsonmål har dermed været medvirkende til, at klubben har fået en særdeles flot start på sæsonen. Efter syv kampe fører AFC United rækken, og har tidlig kurs imod Allsvenskan. Det er en markant fremgang i forhold til sidste sæson, hvor klubben endte midt i rækken, 18 point fra oprykningspladserne.
AFC har scoret 14 mål og blot lukket tre ind i sæsonen, og på hjemmebanen står man med maksimumpoint og en fin målscore på 7-2 efter tre opgør.
Helt så solidt ser det ikke ud for gæsterne fra Varberg. Sidste års nr. 5 har blot hentet to sejre i de første syv kampe, og må inden søndagens besøg i Stockholm-forstaden Solna, tage til takke med en tam placering som nr. 11. Holdet har lukket 10 mål ind hidtil, og står kun med et enkelt clean sheet for sæsonen; imod bundholdet Syrianska for en måneds tid siden. I de efterfølgende tre kampe har holdet lukket seks mål ind.
Da klubberne mødtes på denne bane i sidste sæson, kunne AFC fejre en fin 3-2-sejr efter 90 minutters spil. På daværende tidspunkt var det Varberg, der var det stærkeste af de to mandskaber, mens rollerne nu er byttet om. Der bør være rigtigt fine muligheder for en hjemmesejr - og måske et mål fra Omar Eddahri i denne kamp.
Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30