Tipster: Thomsen
Date: Mandag d. 16/05-2016, 18:00
Sport: Andre sportsgrene
Event: Esbjerg fB - Brøndby IF
League: Superliga, Danmark
Bet: Uafgjort
Units: 2
Odds: 3.50
Chance assessment: 30%
Correct odds: 3.33
Betvalue: 105%
Bookmaker: 365
Result: TABT

Esbjerg har været alt andet end imponerende i denne sæson, hvor mandskabet inden 29. spillerunde er nr. 11 med sølle 27 point. I en normal sæson, med to nedrykkere, ville det vestjyske mandskab være i overhængende nedrykningsfare, men heldigt for dem er der kun én, der trækker sorteper i år - og heldigvis er Hobro endnu ringere. 

Esbjergenserne står uden sejr i de seneste seks ligakampe, og det ser ud til, at Jonas Dal har haft svært ved for alvor at motivere sine spillere efter at nedrykningsspøgelset er kommet længere og længere væk. Starten af foråret var god, men i den seneste tid er holdet igen faldet helt fra hinanden, hvilket kulminerede onsdag aften i Århus, hvor AGF slagtede det vestjyske mandskab med 5-1. 
Brøndby var på besøg i Randers torsdag, og kunne rejse hjem fra det kronjyske med en sejr på 2-0. Cifrene snyder dog, for Brøndby var i langt størstedelen af kampen under pres, og scorede reelt på sine to eneste chancer i opgøret. Sjælden kynisme fra det blå/gule mandskab, der kunne sætte tre point på kontoen efter mål fra en storspillende David Boysen og det unge angrebstalent Daniel Stückler. 
Holdet fra Vestegnen har dog ikke været kendetegnet af stabilitet i denne sæson, og man skal ikke lade sig forblænde af, at holdet har hentet seks point i de seneste to kampe. Spillet er stadig ganske usammenhængende, og i rigtigt mange kampe er man afhængig af, at unge Frederik Rønnow i målet leverer pragtpræstationer.
Esbjerg er mandag uden Jesper Jørgensen på midtbanen, da han afsoner karantæne, mens Mohammed Fellah og Jeppe Brinch er nedlagt af sygdom. Sidstnævnte er i truppen, men trænede ikke med søndag. 
Brøndby kommer til Vestkysten uden vigtige Thomas Kahlenberg, der endnu ikke er blevet klar. Heller ikke Martin Albrechtsen kommer i aktion. 
De to mandskaber har for vane at spille tætte kampe imod hinanden. Siden sæsonen 2012/2013 har mandskaberne mødtes 13 gange, i Superliga og Pokalturneringen, og disse er endt med ni uafgjorte resultater, tre sejre til EfB og kun én Brøndby-sejr.
Brøndby har det traditionelt rigtigt svært på Blue Water Arena, hvor klubben kun har vundet tre af de seneste 15 besøg.
Jeg forventer, at vi ser en form for trodsreaktion fra vestjyderne i mandagens kamp, hvor det pinlige nederlag i Århus skal vaskes af. Brøndby slipper næppe afsted med at levere samme præstation, som vi så det i Randers, for anden kamp i træk. 
Markedet svinger fra 3,20 til 3,50 for dette spil, hvor jeg finder 30% for X'et. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30