Tipster: Thomsen
Date: Lørdag d. 04/06-2016, 03:30
Sport: Andre sportsgrene
Event: USA - Colombia
League: Copa America, CONMEBOL
Bet: Carlos Bacca - scorer i kampen
Units: 3
Odds: 3.40
Chance assessment: 32%
Correct odds: 3.13
Betvalue: 109%
Bookmaker: 365
Result: TABT

USA og Colombia åbner natten til lørdag, dansk tid, Copa America. Amerikanerne har hjemmebane, og under Jürgen Klinsmanns kyndige hænder kan de blive et spændende mandskab at følge under turneringen. Åbningskampen bliver dog ganske svær, når de tørner sammen med et af Sydamerikas stærkeste mandskaber, de senere år, og jeg har svært ved at se værterne holde James Rodriquez, Carlos Bacca og de øvrige stjerner fra mål. 

Ikke mindst sidstnævnte. Carlos Bacca skiftede inden den netop overståede sæson Sevilla ud med AC Milan, og hans første sæson i den italienske Serie A har været god. 18 ligascoringer i 38 kampe (36 kampe fra start) er det blevet til for den skarpe angriber, der igennem hele karrieren har scoret mål på samlebånd uanset hvilket hold, han har spillet for. Han fik dog et lidt sent gennembrud, og det har betydet, at det ikke er blevet til voldsomt mange kampe for nationalmandskabet, trods en alder på 29 år. 
28 gange har Bacca trukket i trøjen for Colombia, hvoraf han 17 gange har fået lov at starte inde. I disse kampe er det i alt blevet til 11 scoringer, hvilket må siges at være et yderst acceptabelt snit. I den igangværende VM kvalifikation i Sydamerika har Bacca deltaget i seks kampe, hvoraf det er blevet til en startplads i fem. Indtil nu har han nettet tre gange i disse, hvilket er nok til en 2.-plads på den samlede topscorerliste. 
Colombia har spillet tre landskampe i 2016, og alle disse har resulteret i sejr. 3-2 over Bolivia (ude), 3-1 over Ecuador (hjemme) og senest en 3-1-sejr over Haiti (hjemme). Bacca har nettet tre gange i disse tre kampe, og undlod kun at komme på tavlen imod Haiti, hvor han blot fik 1. halvleg. 
USA er ligeledes i fin form. Amerikanerne har spillet syv landskampe i 2016, og i disse er det blevet til seks sejre. Modstanden har dog været noget blandet med opgør imod hold som Puerto Rico, Canada og to gange Guatemala. Ikke mandskaber, der får etablerede nationer til at ryste i bukserne. 
Den sidste betydende turnering USA deltog i var Gold Cup, hvor det blev til en fjerdeplads efter nederlag til Jamaica i semifinalen, og efterfølgende nederlag til Panama i kampen om bronzen. Det viser med al tydelighed, at USA godt nok, på en god dag, kan spille op med de rigtigt gode - men også at de stadig er et solidt stykke vej fra at være blandt eliten i fodboldens verden.
USA og Colombia mødtes senest i en venskabskamp tilbage i 2014. Her sejrede sydamerikanerne med 2-1, og en af holdets målscorere i denne kamp, var ingen ringere end Carlos Bacca. 
Oddset på Bacca som målscorer svinger fra alt fra 2,70 (Betfair Sportsbook) til 3,40 (Bet365). 

Spilbar til et odds omkring 3,15. 

Tippet 06/05-2019, 14:30
Opdateret 06/05-2019, 14:30